Et mildest tal kritisk tidspunkt.
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos handelsplatformen Nordnet, efter den danske energikæmpe Ørsted fredag morgen har annonceret, at selskabet sænker sine forventninger til driftsresultatet for helåret 2025. Læs mere her.
Nedjusteringen er på 1 mia. kr. på EBITDA niveau fra forventet 25-28 mia. kr. til nu 24-27 mia. kr. Årsagen skyldes mindre vind og en forsinkelse på et projekt.
»Selvom de er nødt til at gøre det, og nedjustering er lille, er det 'uheldigt',« tilføjer han.
Klokken 9 i dag har Ørsted nemlig indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor investorerne skal give sin tilladelse til at udstede for 60 mia. kr. i aktier.
Forud for mødet har Ørsted netop udsendt en meddelelse, hvori de nedjusterer deres forventninger.
»Når nedjusteringen i midtpunktet 'kun' udgør 1 mia. kr. må der være andre og positive faktorer, som trækker i den anden retning. Samtidig er spændet på 3 mia. kr. på EBITDA ret stort og giver guidancemæssige frihedsgrader,« lyder det fra investeringsøkonomen.
»Det er kapitalmæssigt højspændte tider, og Ørsted er formentlig alene af den grund blevet i højeste alarmberedskab med hensyn til løbende at guide helt præcist. Det er ikke en meget stor katastrofe, men det er timingsmæssigt meget skidt. Også selvom man og Ørsted ikke er herre over, hvor meget det blæser,« tilføjer han.
Her på Euroinvestor kommer vi til at følge, hvordan går ved Ørsteds ekstraordinære generalforsamling i dag.

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner


Cheføkonom: Hvad betyder det for aktier og renter, hvis Trump får magten i Fed?