Henter kommentarer

Lau Svenssen tordner mod populære aktier: De kan fortsætte ned


De store tech-mastodonter falder en for en.

Det spår Millionærklubbens porteføljeforvalter Lau Svenssen i Millionærklubben fredag. Det sker som reaktion på, at amerikanske aktier torsdag aften blev sendt ud i massive fald. Han har i årevis tordnet mod de såkaldte FAANG-aktier, der ikke desto mindre er braget op på børshimlen.

Torsdag raslede FAANG-aktierne så ned. Meta Platforms faldt 6,8 pct., Apple faldt  5,6 pct., Amazon faldt 7,6 pct., Netflix faldt 7,7 pct., mens Googles moderselskab, Alphabet faldt 4,7 pct. Lau Svenssen vurderer, at det toneangivende Nasdaq 100-aktieindeks, der også rummer tech-aktierne, vil fortsætte ned.

Læs også: Pensionsgigant: Det skal du have i porteføljen for at klare en stor nedtur

»Jeg tror, at vi vil se en bear-marked-test nedad, og at indekset kan falde op mod 20 pct. til. Nasdaq 100 kan falde ned til indeksniveauet 10-11.000.« udtaler Lau Svenssen i Millionærklubben fredag.

Nasdaq 100-indekset er lillebroderen til det store, teknologitunge Nasdaq Composite-indeks, der rummer omkring 3000 aktier. Nasdaq 100-indekset omfatter derimod kun de 100 største, ikkefinansielle aktier.

»Det (nedturen, red.) er ikke verdens undergang, det er ikke et børskrak, men en åbning for en sektorrotation, fordi der er så mange penge i verden,« lyder det fra Lau Svenssen. Det kan du læse mere om i Lau Svenssen: IT-nedturen foregår trin for trin.

Læs også: 'Risikoen er absolut steget' – på dette tidspunkt forudser eksperter en recession

Der er flere bud på, hvorfor investorerne sendte aktierne ned, men rentefrygt og mindre tiltro til, at den amerikanske centralbank kan kontrollere den tårnhøje inflation, nævnes som en betydelig del af forklaringen.

Hos Danske Bank peger man på, at det specielt var tech-mastodonterne, der blev sendt ned – det gælder ikke mindre de populære FAANG-aktier. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

Læs også: Nordnet om skræmmende kursfald: Sidste håb ved at blive presset ud af disse aktier