Den amerikanske techmogul Elon Musk, der blandt andet er adm. direktør i elbilselskabet Tesla, har købt 2,57 mio. aktier i selskabet.
Det viser dokumenter indgivet til de amerikanske børsmyndigheder SEC, skriver Bloomberg og CNBC.
Tesla-aktien stiger knap 6 pct. i det amerikanske formarked efter nyheden er kommet ud ved middagstid dansk tid.
Aktierne er købt til forskellige priser, men samlet har techmilliardæren købt Tesla-aktier for omtrent 1 mia. dollar. Det svarer til ca. 6,3 mia. kr.
Elon Musk ejer omtrent 15 pct. af aktierne i Tesla, hvilket svarer til ca. 509 mio. aktier.
Tesla-aktien er nede med knap 2 pct. i år indtil videre før mandagens handel.
Derfor stiger Novo-aktien

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
