Henter kommentarer

Nervøse investorer før vigtig melding: Her er det finansielle overblik onsdag


Godmorgen og velkommen til dagens finansielle overblik.

April er hermed slut, og maj er skudt i gang.

Det betyder også, at en lang række markeder holder lukket onsdag i anledningen af 1. maj. De finansielle markeder holder blandt andet lukket i Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Kina.

Læs også: Dansk forvalter lancerer ny fond: Disse aktier skal sikre afkastet

Tirsdag blev de amerikanske aktier sendt ned på en genopstået frygt for, at renterne skal forblive høje i længere tid. Dette pressede marked har spredt sig til Asien her til morgen.

Den opblussede nervøsitet kommer i anledningen af, at der senere i aften bindes sløjfe på Den amerikanske centralbank, Feds todages rentemøde med en rentemelding og efterfølgende pressemøde med Fed-chefen, Jerome Powell.

Onsdag er en rolig dag i regnskabssæsonen, hvor vi herhjemme kun venter regnskab fra Sydbank

Vi starter den finansielle overflyvning i Asien, hvor handlen lige nu er i gang:

Japanske aktier holder sig omkring nullet onsdag morgen, når man kigger på det ledende Nikkei-indeks, som falder med 0,08 pct.

I Kina holder markedet som sagt lukket, og der er dermed ikke meget at berette herom. 

Grundet en lang række af de europæiske markeder holder lukket onsdag er der ikke futures på Stoxx 50 onsdag. 

Læs også: Amazon slår forventningerne med nye tal

Amerikanske aktier tegner sig til at holde sig omkring nullet – både lidt op og lidt ned, når markedet åbner i eftermiddag. Futures for det toneangivende indeks S&P-500 og det teknologitunge Nasdaq-indeks indikerer fald på henholdsvis 0,05 pct. og 0,26 pct., mens futures for Dow Jones-indekset peger på en stigning på 0,06 pct.

Olieprisen er faldet en smule tilbage. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster således 81,1 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 85,6 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen falder en smule. Guld handles således til en pris på 2.283 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet tilbage med 5,2 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster således 60.230 dollar.

Læs også: Populær udbytteaktie er dykket det seneste år - Jyske Bank kalder den for »billig« og »et godt køb«

Læs også: Han tog til Kina - scorede 36 mia.