Henter kommentarer

Porteføljeforvalter: Her ser vi muligheder

Foto: Mads Nissen
Vis mere

Der gemmer sig en lang række muligheder blandt gruppen af amerikanske small-cap-selskaber.

Men der er også mange faldgruber. Sådan lyder det i en kommentar fra Curt Organt, der er porteføljeforvalter i US Smaller Companies Equity, som hører under kapitalforvalteren T. Rowe Price. Der er tale om en global kapitalforvalter med 7.840 mia. kr. under forvaltning, og T. Rowe Price er da også blandt de største investorer i det amerikanske aktiemarked.

Curt Organt har derfor fulgt med i, hvordan small cap-aktierne blev særligt hårdt ramt i første kvartal på grund af frygten for konsekvenserne af COVID-19-krisen.

Læs også: Investor: Dette er den smarte måde at købe aktier på

Han bemærker selv, at small cap-selskaberne typisk opfattes som 'investeringer med højere risiko', men fremhæver alligevel en række områder med muligheder i markedet.

Mulighederne skal ses i lyset af, at adskillige forbruger-orienterede selskaber står over for udfordringer uden fortilfælde på grund af myndighedernes 'Bliv hjemme'-anbefalinger og krav om social afstand, forklarer Curt Organt.

»Restauranter, der ikke var i stand til at lave takeaway-mad eller sørge for madudbringning, måtte se deres omsætning forsvinde i den blå luft,« lyder det fra porteføljeforvalteren.

Læs også: Hvad er cykliske aktier?

»Vores portefølje har haft et tilt imod kvalitetsnavne, der var godt positioneret til den slags ændringer hos forbrugerne, og vi forventer, at adskillige af disse selskaber ville komme ud af krisen i en stærkere og mere konkurrencedygtig position end mange mindre spisesteder, der er tøvende over for at gå tilbage til sid-ned-og-spis-konceptet på den korte bane,« lyder det fra Curt Organt.

»Vi forudser samtidig, at hotellerne fortsat vil være under pres, fordi det er usandsynligt, at antallet af forretnings- og ferierejser vil vende tilbage til niveauet før coronaudbruddet i nærmeste fremtid. Inden for detailhandlen kan forbrugernes skifte mod e-handel have langvarige konsekvenser, og samtidig accelerer det skifte, der allerede var på vej mod onlinehandel. Vi ser derfor fortsat værdi i udvalgte detailfirmaer, der er prisfastsat skævt,« udtaler Curt Organt.

Hertil kommer, at nul rente-miljøet ifølge porteføljeforvalteren sandsynligvis fortsat vil udfordre mange selskaber inden for finansektoren. Derfor vil banker set over en bred kamp fortsætte med at være udfordret.

Læs også: Michelle Nørgaard: 3 aktier, der kan vinde på klimaforandringerne

Inden for industrisektoren favoriserer kapitalforvalteren blandt andet selskaber inden for konsulentbranchen, fordi de er mindre afhængig af et økonomisk opsving. Selskaberne kan endda i visse tilfælde have anti-cykliske karaktertræk, bemærker porteføljeforvalteren.

»Disse selskaber tilbyder ofte tjenester til virksomheder, som de er nødt til at bruge uanset de økonomiske forhold, og som har bevist, at de er meget mindre cykliske end det generelle marked,« lyder det fra Curt Organt

»Vi foretrækker også en række virksomheder inden for transportindustrien, fordi vi tror, at udbuddet vil blive mindre, fordi pressede selskaber sandsynligvis vil blive tvunget ud af markedet,« lyder det fra Curt Organt.

I slutningen af marts var nogle af de største positioner i US Smaller Companies Equity Fund ifølge Morningstar navne som nedenstående:

CoStar Group

Entegris, Inc.

Quidel Corp

Atmos Energy Corp

Avery Dennison Corp

Cable One Inc

Teledyne Technologies Inc

Teleflex Inc.

Terreno Realty Corporation

Du kan læse mere om, hvorfor mindre selskaber er interessante i artiklen 'André Thormann: Derfor bør du holde øje med de små selskaber', mens du kan

læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du udvælger aktier til porteføljen her.

Læs også: Henrik Henriksen: Risikoen for en aktieboble er reel

Læs også: Kendt investor ser kurspotentiale i dansk bankaktie