Henter kommentarer

Så skal der punges ud: Se, hvor bilejere skal betale mere efter årsskiftet


Årsskiftet byder som regel på regulerede priser, og det gælder også for bilejere, når klokken slår tolv nytårsnat.

Her vil en række afgifter og prisstigninger have effekt på, hvordan biløkonomien bliver næste år, som du kan læse herunder.

For hvis man skal begynde fra en ende af, så er der eksempelvis tre områder, som elbilsejere skal lægge mærke til.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.

Læs også: Verden kan være dage fra at få en ny elbilkonge

Det første er, at det i hovedstaden ikke længere er muligt at parkere gratis, selvom man kører med el.

Ligesom der kan gælde nye regler for at holde på den parkeringsplads, hvor man har efterladt sin bil.

»Man skal også være opmærksom på, at der nu også kan være krav om, at man tilslutter sin bil til ladestanderen, når man parkerer på en elbilplads,« udtaler afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk ifølge en pressemeddelelse fra netop FDM.

Det andet område, hvor det bliver dyrere for elbilsejerne, er via afgiften. Elafgiften stiger fra 1. januar til 95 øre pr. kWh inklusive moms.

Læs også: Aktierne har fået »bøllebank« i år. Erfaren investor ser mulighed for comeback: 'Der skal ikke så meget til'

Tredje og sidste stigning indenfor elbilverdenen er for dem, der overvejer ny bil med ladestander. Her stiger plugin hybridbilernes afgifter med op til 30.000 kroner.

Ligesom at afgiften på de biler, der kun kører på el, og som koster mere end 430.000 kroner, stiger med godt 7.500 kroner.

Benzin- og dieselbilsejere skal også forvente øgede omkostninger på dele af budgettet.

Brændstofafgiften stiger 41 øre per liter og lidt mindre for diesel. Den stiger nemlig 27 øre per liter inklusiv moms.

Til sidst stiger kørselsfradraget med 4 øre til 2,23 kroner per kilometer.

Det betyder eksempelvis 70 kroner mere i hånden for en dansker, der om året kører 12.000 kilometer i forbindelse med arbejde

FDM har lavet en udførlig gennemgang af de afgifter, man kan støde på i det nyt år, som man kan se her.

Læs også: Saxo Bank advarer investorer: Du vil blive overrasket

Læs også: Zealands topchef om mulige partneraftaler: Vigtigt at de bidrager til fedmeaktiviteterne