Henter kommentarer

Skandaleramt bank-aktie kløvet midt over

Aktien i First Republic Bank er blevet hugget midt over.

Den amerikanske bankaktie faldt 50 pct. i tirsdagens børshandel. Det er reaktionen i markedet på, at First Republic Bank i sit regnskab for første kvartal viser stor kapitalflugt, forklarer Nordea i en kommentar onsdag morgen.

»Indestående for 100 mia. dollar har forladt bankens balance og efterladt den i en meget svær situation,« bemærker analytikerne Niels Christensen og Emma Larsen.

Udviklingen var ifølge Nordea med til igen at ryste markedet.