Trump lider nederlag i milliardsøgsmål mod New York Times

Donald Trumps milliardsøgsmål mod The New York Times har lidt et alvorligt nederlag. En føderal dommer i Florida har afvist det 85 sider lange sagsanlæg på 15 milliarder dollar og kaldt det »klart upassende og uacceptabelt.«
Dommer Steven Merryday i Tampa kritiserede søgsmålet for at være fyldt med overdreven ros af præsidenten selv og »overflødige påstande,« mens de egentlige anklagepunkter mod avisen kun fyldte ganske få sider.
Steven Merryday slog fast, at en retssag ikke er en »megafon for PR« eller en »talerstol til politiske brandtaler,« men skal følge de juridiske spilleregler, skriver CNBC.
Søgsmålet, der beskylder New York Times for at fungere som “talrør” for Demokraterne, blev indgivet tidligere i år, men dommerens skarpe kritik markerer et klart tilbageslag for Trump-lejren.
Ifølge Merryday skal en klage handle om konkrete juridiske anklager – ikke om at præsidenten bruger den til at angribe sine politiske modstandere eller fremhæve egne bedrifter.
Trump får dog lov til at forsøge igen. Dommeren har givet præsidentens advokater 28 dage til at indlevere en ny version af søgsmålet, som ikke må overstige 40 sider. Dermed er sagen ikke død, men det nuværende udfald understreger, at Trumps retoriske stil ikke er gangbar i retssalen.
Trump lider nederlag



Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.