Henter kommentarer

Trump sender forsvarsaktier i vejret

Europæiske aktier er blevet mindre værd i onsdagens børshandel, men forsvarsaktierne skiller sig ud efter nye meldinger fra USA’s præsident Donald Trump om krigen i Ukraine.

- Jeg mener, at Ukraine med støtte fra EU er i stand til at kæmpe og VINDE hele Ukraine tilbage i sin oprindelige form,” skrev Trump tirsdag på sin platform Truth Social i en markant skærpelse af sin linje over for Rusland, ifølge CNBC.

- Med tid, tålmodighed og den finansielle støtte fra Europa og især NATO er de oprindelige grænser, hvorfra denne krig startede, i høj grad en mulighed, tilføjede præsidenten.

Mens det brede europæiske Stoxx 600-indeks falder 0,5 pct., steg Stoxx Europe Aerospace and Defense-aktieindekset 1,1 pct. 

Blandt vinderne var svenske Saab, der fløj op med sig 5 pct., den tyske kampvognsdelproducent Hensoldt med 4,5 pct., og svenske MilDef Group, der gik frem 3,7 pct.