Henter kommentarer

Udsigt til kursstigninger - her er det finansielle overblik


Der hersker en tøvende stemning blandt investorer, der ser ud til at være i tvivl om, hvorvidt aktierne skal være mere eller mindre værd i onsdagens børshandel. Vi begynder den finansielle overflyvning i Asien, hvor børshandlen allerede er i gang.

Investorer fortsætter med at købe op i japanske aktier. Japanske aktier steg mandag tirsdag og de fortsætter op onsdag i en grad, så det toneangivende japanske aktieindeks - Nikkei 225 - stiger 0,2 pct.

Investorer sælger omvendt ud af kinesiske aktier. Det ses i Hang Seng-indekset, der falder 1,2 pct, viser Bloomberg-data.

Europæiske aktier står til at åbne i samme niveau som tirsdag, hvor markedet faldt. Det viser futures for Stoxx50-aktieindekset.

Amerikanske aktier står til at stige en smule, når børshandlen skydes i gang kl. 15.30. Det viser futures for det store, brede S&P 500-indeks, det teknologitunge Nasdaq-indeks og Dow Jones-indekset. De tre toneangivende aktieindeks står til at stige 0,1 pct.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der stiger.

En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu godt 62 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu næsten 66  dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen er steget det seneste døgn, og det gyldne metal er nu blevet 53 pct. mere værd i år. Guldet handles til en pris på 4.014 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin har holdt sig i ro det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 121.385 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Hvordan kan alt stige på samme tid?

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer