Vestas-aktien er steget 15 pct. i fredagens børshandel.
Men spørgsmålet er, hvordan analytikerne i de store finanshuse nu ser på den danske vindmølleproducent Vestas, der har specialiseret sig i at udvikle, producere og vedligeholde vindmøller.
Vestas skød i vejret, efter det i sidste uge kom frem, at Vestas har sikret en stor ordre på 527 MW i USA. Samtidig har finansgiganten JP Morgan anbefalet investorer at købe Vestas-aktien i en forventning om, at aktien kan stige til 161 kr.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Vestas-aktien, så tror de, at aktien kan blive mere værd.
Der er ifølge Bloomberg 36 analytikere, der følger Vestas-aktien tæt. Af dem har 22 en købsanbefaling, mens 9 analytikere har en hold-anbefaling. 6 analytikere har en sælg-anbefaling.
En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Vestas-aktien, skal du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de en kursstigning på næsten næsten 13 pct.
De vurderer, at Vestas-aktien kan bevæge sig fra de nu 120,6 kr. imod 135,7 kr.
Den, der er mest positiv over for Vestas-aktien, er Pareto Securites, der har en købsanbefaling og et kursmål på 215 kr.. Det indikerer et kurspotentiale på godt 78 pct.
I den modsatte ende af skalaen finder man Barclays, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 60 kr. Børshuset vurderer med andre ord, at Vestas-aktien kan blive halvt så meget værd.


Derfor stiger Novo-aktien



Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner