Henter kommentarer

De sidste auktioner er skudt i gang: Så meget dyrere bliver det for 40.000 boligejere


Omtrent 40.000 boligejere har udsigt til en markant større renteregning end de er vant til fra næste år.

I dag mandag lyder startskuddet til årets sidste rentetilpasningsauktion, hvor flekslån for 75 mia. kr. skal have fastsat ny rente. Således får boligejerne snart klarhed over, hvor meget mere der skal lægges til side til rentebetalinger efter årsskiftet.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen på B.T.

»Fælles for alle låntagere er altså, at der bliver et noget mindre råderum i husholdningsbudgettet, når de nye renter træder i kraft pr. 1. januar,« lyder det i en kommentar fra seniorøkonom i Realkredit Danmark Haris Coric.

Længere nede i artiklen får du et mere detaljeret overblik over, hvor meget dyrere de forskellige flekslån - F1, F3 og F5 - ventes at blive. 

F1-, F3- og F5-lån er alle realkreditlån med variabel rente. Man kender ikke altid ydelsen på lånet, da ydelsen ændrer sig efter renten, der låses i henholdsvis 1, 3 eller 5 år.

En stigning i renten betyder en stigning i den månedlige ydelse, forklarer seniorøkonomen.

»Således er der en udsigt i stigningen i den månedlige ydelse efter skat på 700 til 800 kroner for F3- og F5-låntagerne ved et lån på 1 mio. kroner.« 

Har man et afdragsfrit lån, vil ydelsen stige endnu mere – nemlig med 2.200 kr. for F3-låntagere og 1.900 kr. for F5-låntagere.

»Det vil i sagens natur bidrage til lidt lavere vækst i det private forbrug herhjemme, og dermed også isoleret set dæmpe den samlede økonomiske aktivitet,« er meldingen fra Haris Coric.

Til denne renteauktion har flere boligejere valgt at søge mod en kortere rentebinding, end de hidtil har haft. 

»En del F5-låntagere har søgt ned mod F3-lånet, og her er refinansieringsgraden på godt 86 pct., men der er både F3- og F5-låntagere, der har søgt ned i F1-lån, og her er refinansieringsgraden 104 procent. Det betyder, at F1-puljen er vokset i forhold til den oprindelige mængde af F1-låntagere.«

Bevægelsen skyldes ikke besparelser, for dem er der ikke nogen at komme efter for boligejere med den korte rentebinding.

»I stedet skal bevægelsen ind på kurven formentlig ses i lyset af, at boligejerne har en forventning om, at renterne har toppet, og at de dermed ikke har lyst til at binde renten på et efter deres opfattelse 'højt' niveau,« lyder det fra Haris Coric.

Om boligejerne får ret i, at renterne er på vej ned, er der ingen der med sikkerhed kan spå om. Men hos Realkredit Danmark venter man ligeledes, at centralbankerne er færdige med at hæve renterne, og at den næste bevægelse vil være i form af en rentenedsættelse næste år.

»Vores egen renteprognose peger også på et lille fald i realkreditrenterne over det kommende års tid, men som altid er det værd at være ydmyg i forhold til at vurdere den fremtidige renteudvikling. I øjeblikket er der fortsat mange usikkerheder forude.«

Læs også: Det kan måske snart blive billigere at låne til boligen

Læs også: Gifte par i bestemte huse har bedre vilkår end ugifte: 'Det er altså ikke småpenge, der er tale om'