Henter kommentarer

Er du på boligjagt? Så er der nu lidt flere boliger at vælge imellem


Er man på jagt efter en ejerlejlighed, er der færre valgmuligheder end på samme tidspunkt sidste år.

Ved udgangen af juni 2023 stod 6.248 ejerlejligheder til salg i Danmark, og det er 616 færre end på samme tidspunkt sidste år.

Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

Læs også: Boligøkonomens 3 gode råd til førstegangskøberen

Hvis man kigger på det samlede udbud af boliger, så er det dog steget de seneste fire måneder, pointerer Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit. 

»Når udbuddet stiger, kan det enten skyldes, at køberne holder sig væk, eller at flere ønsker at sætte deres bolig til salg. I øjeblikket ligger den primære forklaring hos sælgerne. Der sættes nemlig lidt flere boliger til salg, end tidligere på året, og derfor har køberne fået mere at vælge imellem, når boligjagten sætter ind,« forklarer hun.

Læs også: 10 ting du bør overveje, før du kaster dig over et forældrekøb

For både huse og ejerlejligheder gælder dog, at udbuddet stadigt er væsentligt lavere end det historiske gennemsnit. 

Der har altså været tale om en stigning i udbuddet fra et meget lavt niveau til et nyt lavt niveau, påpeger boligøkonomen.

»Det lave udbud holder en hånd under boligpriserne. For selv om renten er steget, og inflationen har været oppe på det højeste niveau i 40 år, er der stadig købere i markedet. Det ved sælgerne godt, og derfor er de ikke villig til at skære ret meget af prisen. Det gør det ekstra svært at være førstegangskøber i det nuværende marked,« siger hun. 

Læs også: Eje eller leje sommerhus? Det skal du vide

Læs også: Nu giver forældrekøb i de store byer historisk store tab