Hvert folketingsvalg er sidste chance.
Det er sidste chance for os vælgere, hver eneste gang en statsminister udskriver et Folketingsvalg.
Hver gang risikerer vi, at valgkampen kammer over i populisme, som smadrer det parlamentariske landkort – for altid.
Det tænker vi ikke på i vores dagligdag. Vi har vænnet os til, at visionære politikere tager ansvar og fremlægger politiske planer på samme måde, som vi forventer, at den varme morgenkaffe giver os en god start på en travl arbejdsdag.
Visionære politikere har gennem årene sikret fremdrift i vores samfundsøkonomi.
Store økonomiske planer er forhandlet igennem vores Folketing med både sværdslag, forbandelse og nyrestød. Vi har oplevet både skæld ud og klagesange. Det har vi taget som en givet konsekvens af, at vores samfundsøkonomi skal være på forkant med lande vi sammenligner os med.
Tænk eksempelvis tilbage på forrige finanskrise, som ramte os i slutningen af 2008. Her lå den væsentligste udfordring i, at lande med dårlig økonomi skulle gennemføre samme økonomiske reformer, som visionære danske politikere allerede havde foreslået og fået gennemført for længst.
Her i Danmark var der overskud til at dæmme op for de værste stød. Den private forbruger mærkede knap nok verdenskrisen.
Kig omkring til Italien, Frankrig, Grækenland og UK. Ikke engang sidstnævnte kan samles om at erkende konsekvenserne ved først at melde sig ud af klubben og siden håndtere det store prischok.
Læs også: Euroinvestors valgpanel: Vi holder øje med pengene
Tænk på daværende statsminister Thorvald Staunings Kanslergadeforlig, og Schlütters Kartoffelkur, helhedsløsningen og Pinsepakken.
Alle bygger de på en visionær regering og konstruktiv opposition.
Som Stauning frit oversat udtalte efter marathon forhandlinger i hans egen dagligstue. ”Principper er opgivet - landet reddet.”
Økonomiske reformer redder arbejdspladser, skaber nye job, trimmer og forbedrer vores velfærdsstat.
Vigtige økonomiske reformer kræver en konstruktiv og opmærksom opposition lige så meget, som det kræver en handlekraftig og modig statsminister. Små støttepartier kan få indflydelse på vigtige beslutninger, men det er de store partier, der kan stille den langsigtede dagsorden.
Derfor ser jeg en fare i den personhetz, som nærmest har fulgt hver eneste partileder fra de større partier gennem en årrække. Denne valgkamp er allerede startet på en dårlig måde.
Både regering og opposition lyver og fordrejer, som det passer dem.
Ikke et eneste troværdigt bud på, hvordan vi skaber konkrete forbedringer af dansk økonomi.
Tværtimod. Det, vi ser, er en leflen for vælgernes mest basale urinstinkter: frygt, grådighed, misundelse og magelighed.
Mens verden brænder omkring os, er vores øjne rettet mod uenighed i Kongehuset, eventuelt julebelysning, politikeres personlige fremtræden og strategiske udspil med kortsigtede formål.
Kære vælger, du kan være med til at redde den konstruktive parlamentarisme i Danmark. Det kan du gøre ved at holde skarpt fokus på, hvad det er, som hver enkel folketingskandidat ønsker at bidrage til for at sikre, at vores samfundsøkonomi udvikler sig.
Bare én gang skal vi have italienske tilstande, og vi vil med sikker have italienske tilstande i al fremtid.
Giv det en overvejelse under de kommende ugers folketingsvalg. Jeg selv kommer til at vælge ud fra, hvad de enkelte partier vil skabe af forandringer, som konkret gør danskernes privatøkonomi stærkere og mere robust.
