Hold øje med disse 4 krisetegn

Det er nu 10 år siden, at det globale opsving indledtes, og blandt investorerne er der stigende bekymring for, at vi nærmer os toppen, hvorfra det kun går én vej. En række indikatorer giver et fingerpeg om, hvor langt vi er fra vendepunktet, og her er blandt andet lønstigningerne værd at skele til i 2020.

2019 bød på store stigninger på aktiemarkedet på trods af - eller måske snarere på grund af - en meget udbredt frygt for en global recession, der aldrig materialiserede sig. Frygten for recession skyldes blandt andet, at det nu er over 10 år siden, at det globale opsving indledtes i efteråret 2009. Dermed er opsvinget det længste, vi nogensinde har oplevet, men det betyder ikke nødvendigvis, at det skal slutte nu.

Bekymringen er forståelig nok, men økonomiske opsving har ikke nogen fast udløbsdato. De fortsætter, indtil væksten rammer nogle ressourcemæssige begrænsninger, og der er typisk et forløb på adskillige år med tidlige advarsler, inden man rammer toppen.

Første varsel kommer 2-3 år før krisen

Ser vi på den sekvens af begivenheder, der historisk er gået forud for en økonomisk krise, er vi bedre i stand til at vurdere, hvor lang tid, der vil gå, før vi næste gang rammer en.

Det første tegn, 2-3 år før økonomien topper, vil oftest være stigende omkostninger på grund af kapacitetsmangel, for eksempel på arbejdsmarkedet. Den situation er måske ikke så langt væk, for arbejdsløsheden er nu den laveste i adskillige årtier, men lønningerne stiger fortsat kun moderat.

Det næste tegn 1-2 år før toppen er en såkaldt inverteret rentekurve, hvor de lange renter er lavere end de korte. Det er et udtryk for, at pengepolitikken begynder at stramme som reaktion på et højere inflationspres. Rentekurven blev faktisk kortvarigt inverteret i 2019, men hældningen er sidenhen blevet normaliseret igen efter pengepolitiske lempelser.

Den næstsidste advarsel 6-12 måneder før toppen kommer fra strammere kreditvilkår, både på obligationsmarkederne og på bankernes side.

I de sidste måneder før en recession vil de sidste varsler komme fra faldende forbrugertillid og et kraftigt fald i antallet af byggetilladelser, inden stigende ledighed bekræfter at recessionen er gået i gang.

Vær opmærksom på lønstigningerne

Som udgangspunkt peger alt dette på, at recessionen ikke er nært forestående. De manglende lønstigninger giver centralbankerne mulighed for aktiv støtte til væksten. Kreditvilkårene er stadigvæk gunstige, og forbrugertillid og byggeaktivitet er ikke faldende.

Det eneste spørgsmålstegn er, om den inverterede rentekurve i 2019 var et reelt varsel, eller om det signal er blevet annulleret igen af centralbankerne. Men selv hvis rentekurven var et varsel, så peger det historiske mønster på, at vi måske skal helt ind i 2021, før vi når den økonomiske top.

Ser vi på det samlede billede er der altså meget, der tyder på, at opsvinget kan fortsætte et stykke tid endnu.

Det vigtigste signal om, at afslutningen nærmer sig, vil nok være, hvis lønstigningerne bevæger sig klart over 3 procent, og det kunne godt ske i første halvår af 2020.

Men selv i det tilfælde skal vi også se en pengepolitisk reaktion og en fornyet fladning af rentekurven, før det bliver til en kortsigtet advarsel. Det er muligt, vi når dertil sidst i 2020, men der kan gå længere endnu.