I det følgende kigger jeg nærmere på gruppen af mindre danske børsselskaber for at lede efter interessante opsamlingsmuligheder.
Små aktier er per definition altid lavere prissat end store selskaber, da der skal være mulighed for et merafkast/risikopræmie. Som investor skal man være opmærksom på, at man ved salg af aktier i et selskab med begrænset cirkulerende mængde på børsmarkedet skal kunne gå frem med forsigtighed og tålmodighed. Der kan opstå perioder med lav interesse for et sådant værdipapir og derfor urimeligt store udsving nedad i prisen. Man skal derfor have mulighed for at udskyde salget til ”en god dag” for ikke at blive ramt af en urimelig lav pris.
Den følgende gennemgang omfatter de vigtigste selskaber og dækker relevante brancher
Byggesektoren
Byggebranchen ligger i forlængelse af det omtalte lag af mellemstore børsnoterede aktier, og her er Solar og Per Aarsleff de største selskaber. Begge er veldrevne med jævn fremgang og positive udsigter. De kan opfattes som Neutral+ aktier, altså en fair vurdering set i forhold til den nuværende situation med en positiv udviklingsmulighed oveni hatten. Det er selvfølgelig altid bedst at kunne snuppe en aktie til discountpris, men toget er kørt for den form for Bargain Hunting. I stedet kan denne type af aktier med en fair pris og tilknyttet positiv bias være værd at satse på for investorer med passende tålmodighed. Der sker jo næppe noget i morgen, men man positionerer sig for at kunne få fordel af fremtidige muligheder. I en tid med nul-renter er denne type af aktier ikke så tossede – selv om det kan tage tid før de giver en større gevinst. Til gengæld burde risikoen nedad være moderat.
Byggevarebranchen er ikke velrepræsenteret på børsen i øjeblikket. Brdr. A. O. Johansen og Sanistål forekommer også at være fornuftigt prissat (VVS mv.). Flügger har allerede præsteret et niveauskift opad takket være boom i salget til forskønnelse af vore boliger under Corona-hjemsendelsen. En lignende rygvind gavner køkkenproducenten TCM. MT Højgaard Holding har børsmæssigt klaret sin trunaround, og nu skal den nye ledelse så løfte koncernens omfattende aktiviteter op på et højere niveau med robust indtjeningsevne og en moderat risikoprofil. Det sammenbragte aldrende ægtepar i den danske entreprenørbranche ser heldigvis ud til at være kommet på ret vej igen efter utallige former for modgang og dermed nedtur. For investorerne ser der dog ikke ud til at være megen gevinst tilbage at hente på byggesektorens aktier trods boom’et.
HusCompagniet er blevet introduceret på børsen og dermed en ny placeringsmulighed, men salgskursen var sat højt og kræver mange gode års indtjening. Det afgørende spørgsmål bliver renteudviklingen, hvilket gælder for både nybyggeri og værdien af ejendomsporteføljer. Sidstnævnte gruppe har vi ikke meget af ud over Jeudan.
Bankerne
Bankerne halter bagefter som branche. Indtjeningen er presset nedad, og pengepolitikken med gratis centralbanksponserede penge i EU-landene er en farlig og uholdbar cocktail. Fusioner og opkøb er kommet i gang, men det sker på tværs - uden direkte involvering af de store banker. Mat fremtid, lave børskurser og voldsomt stigende overheadudgifter til håndtering af bureaukratisk EU-regulering og kontrol tager livet af de små banker. Det er nærmest en form for fornuftsfusioner uden store perspektiver om forandring af hele banksektoren. De to afgørende spilere her er Nykredit og Jyske Bank. Nordea passer sig selv. Danske Bank er dog en joker, da ingen kan finde frem til en konstruktiv genstart, så skyggerne fra fortidens fortrædeligheder formørker fortsat finanssektoren.
Der hviler en tung skygge fra Danske Bank over landets finanssektor. For investorerne er der bonus ved opkøb som en form for ophørsstøtte. Banker er svære at vurdere, da tabene holdes nede af nulrenterne men samtidig ødelægger det indtjeningen. Samlet er der dyb uklarhed, men et lavt kursniveau i en tid med overflod af penge tilsiger 0+ vurdering for branchen.
Forsikring
Sektorens selskaber er store, idet udviklingen i tidens løb har ført til konsolidering. Tryg og Top er ledende. Det tilbageværende mellemstore børsselskab er Alm. Brand med en børsværdi på 12 mia. kroner, men det frie flow omfatter kun ca. 42 pct. af aktierne, altså 5 mia. kroner i reel vægt.
Frasalget i efteråret af datterbanken til Sydbank og kort efter et skift til ekstern porteføljestyring hos Nykredit rejser flere spørgsmål end der er svar. Dansk og nordisk forsikring er netop nu inde i et opbrud i strukturen. Codan forventes solgt i kølvandet på opsplitningen af RSA, hvor Tryg har cementeret sin stilling som leder sammen med Sampo. Alm. Brand forekommer ikke interessant.
Rederier
Norden og TORM er interessante som veldrevne og dynamiske rederier med stærk stilling i deres virkefelter. De er begge blandt de førende inden for produkttankere, hvor TORM har hele sin aktivitet og råder over hele skalaen fra mellemstore SR og MR typer til de store LR1 (75.000 TDW) og LR2 (110.000 TDW) skibe. Det er i modsætning til Norden, der til gengæld er større opgjort i antal skibe inden for SR (37.000 TDW) og MR (50.000 TDW) klasserne.
Pointen på børsen er dog i øjeblikket stor interesse for Nordens andet ben, der omfatter aktiviteter inden for bulk-fart. Her er der en stor flåde af egne skibe, skibscharteraftaler med købsret og et stort volumen af laster, som klares ved hjælp af andre rederiers skibe. Opsvinget i økonomien har sat gang i indkøb til genopbygning af de reducerede lagre i industrien af råvarer, og det udgør efterspørgslen på bulk-carriers. Aktiviteten ser ud til at fortsætte i højt gear, og det har ført til interesse for køb af secondhand skibe. Det er tegn på et rigtigt opsving og passer perfekt til Nordens store bestand af skibe, som sagtens kan trimmes nedad ved salg med gode gevinster uden at genere gennemførelsen af de indgåede transportaftaler. Pilen peger mod Nordøst, og aktiekursen gør det samme.
Produkttankere har derimod været igennem en svag periode fra sommeren 2020. Afslutningen på de urentable fragtrater ser ud til at nærme sig og dermed udsigt til et kraftigt opsving fra medio året. Perspektivet er samtidig lovende på langt sigt, idet de store olieselskaber overhovedet ikke vil udvide deres kapacitet på raffinaderier i lyset af den kommende grønne omstilling. Olie er for dem allerede nu blevet til en solnedgangsindustri. Statslige selskaber bygger derimod fortsat ny kapacitet i Mellemøsten og Kina. Derfor skal der sejles relativt mere i de kommende år for at få kabalen til at gå op mellem output af olieprodukter og forbruget, ligesom lange rejser fra Mellemøsten vil vokse videre i omfang.
De to rederiaktier er prissat fornuftigt for Nordens vedkommende og direkte lavt for TORM (afhænger dog af synet på fragtmarkedet fremover). Derfor må de anses for interessante placeringsmuligheder på mellemlangt sigt (2-5 år).
Handel, industri og IT-service
Her er der et varierende men begrænset udbud af selskaber. De har hver for sig udviklet deres egen forretning og styrke, fx Matas og H+H (porebeton og kalksandsten i Nordeuropa). Men der er ikke særlig meget interessant at vælge i form af selskaber med virkelig potentiale for en dynamisk udvikling. Dansk erhvervsliv mangler virkelig selskaber i den almindelige midtergruppe, og her er SP Group en positiv undtagelse på det som savnes. Faktisk har selskabet Migatronic for nyligt valgt helt at forlade det danske børsmarked til fordel for et direkte ejerforhold.
To forestående generationsskifter
Forandringer giver nye muligheder. Her er (mindst) to selskaber på vej mod ændringer. Det ene er Columbus (IT), hvor der er en shake-up i gang af hele forretningen for at forbedre rentabiliteten og opnå konstruktivt samspil mellem de mange ved opkøb sammenbragte datterselskaber. Desuden skal hovedaktionæren beslutte sig for fremtiden omkring ejerforholdet, og det kunne jo pege i retning af en ændring og dermed chance for et bud på hele butikken. Der er således to positive mekanismer i spil på samme tid, og jo højere indtjeningsevne, des højere salgsværdi. Men satsning på denne struktur og hypotese skal overvejes nøje. Det er et eksempel på en mere kompleks mulighed, hvor selskabets forhold må formodes at være på vej ind i en mere dynamisk og positiv udvikling. Hvis der alligevel ikke kommer til at ske noget godt, er aktien næppe attraktiv i sig selv.
Den anden mulighed er Harboes Bryggeri. Selskabets udvikling har budt på dårlig indtjening, men trods det er der gennemført meget store investeringer i anlæg, som ikke har givet et blot rimeligt afkast. For de almindelige, passive investorer i aktiemarkedet er det en rædselsfuld affære, hvor selvcentreret familiestyring har ført selskabet ud i en elendig udvikling. Sådan ser regnskaberne i hvert fald ud. Der har fra flere sider og i medierne været rejst alvorlig kritik af den ansvarlige ledelses håndteringen af deres mandatet til at varetage selskabets interesse på samtlige aktionærers vegne.
Her indtager bestyrelsen den afgørende rolle og bærer ansvaret. Reelt må det konstateres, at der føres en linje, hvor almindelige (ikke-familie) investorer presses ud af vedvarende dårlig forvaltning og absurditeten er til at få øje på, idet bestyrelsen på samme tid er parat til at opkøbe egne aktier!
Der er tale om skandaløse forhold. Som investor kan man selvfølgelig bare give op og ryste på hovedet. Man kan også beslutte sig for at satse på et muligt omskift og håbe på, at familien og dens håndgangne hjælpere virkelig har ret i, at det er bedre at købe Harboe aktien (om end for selskabets egne penge) end at sælge den. Før eller siden vil Muren jo falde, og så må vi se, hvad der mon gemmer sig inde bagved - og hvem der trak det længste strå.
Lau Svenssen, EuroInvestor
Lau Svenssen ejer blandt de omtalte selskaber aktier i Solar, Jyske Bank, Nordea, DS Norden
TORM, Matas og Harboes Bryggeri.
Læs også: Tryg om sit udbytte: Stærk vilje til at udbetale udbytte
Læs også: Kendt investor i voldsomt angreb
