Covid-19-krisen har efterladt global økonomi med problemer i forsyningskæden og høj inflation.
Som et lyspunkt er brugen af ny teknologi i samfundet steget. Ny teknologi øger produktiviteten, og det kan blive centralt i kampen for at normalisere inflationen.
Problemerne i den globale forsyningskæde har sat tydelige spor i global økonomi. Inflationen er stigende, og den økonomiske aktivitet har ikke været nær så prangende som først ventet.
Læs også: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret
Pandemien har dog også sat gang i andre og mere positive ting. En rapport fra konsulenthuset McKinsey viser, at virksomheder i gennemsnit har øget deres digitalisering 20-25 gange hurtigere, end de tidligere havde troet muligt.
Digitaliseringen er primært sket i virksomhedernes tilgang til forsyningskæden, arbejdsstyrken og kommunikationen med forbrugeren.
Læs også: Kendt tech-investor om bombede aktier: Dem har jeg samlet op i
McKinsey anslår, at dette kan føre til en stigning i arbejdsstyrkens produktivitet på ca. 1 procentpoint årligt frem til 2024. En ganske markant fremgang.
Stigninger i produktiviteten har historisk ført til lavere inflation, og forklaringen er enkel. Højere produktivitet mindsker alt andet lige virksomhedernes omkostninger forbundet med at producere.
Dermed kan virksomhederne øge deres profitmargin uden at hæve priserne, hvilket lægger et nedadgående pres på inflationen.
Produktivitetsvæksten har det seneste årti været aftagende og befinder sig i øjeblikket på de laveste niveauer siden 1930’erne. Den lavere vækst i produktiviteten kan forklares af to tendenser.
Den ene er den generelt lave efterspørgsel, der har domineret global økonomi siden finanskrisen. Den anden er den sparsomme udbredelse af teknologi det seneste årti, hvor ganske få virksomheder har formået at øge deres produktivitet kraftigt, mens resten halter efter.
Faldende renter og billig arbejdskraft har medvirket til, at de virksomheder, der kan karakteriseres som teknologiske efternølere, ikke har følt sig presset til at følge med de få virksomheder, som har opnået fordele ved ny teknologi.
Læs også: Lau Svenssen: Yo-Yo i olieprisen
Hvis Covid-19-krisen skal være en katalysator for en ny periode med øget produktivitet, skal disse to tendenser ændres.
I øjeblikket virker de store hjælpepakker til at have øget forbrugernes efterspørgsel markant. Det er dog for tidligt at konkludere, at den lave efterspørgsel nu er fortid, men noget tyder på, at forbrugerne står stærkt.
Samtidig ser vi en begyndende tendens til, at renter og lønninger kan stige i de kommende år.
Hvis dette er tilfældet, vil de virksomheder, som i øjeblikket halter efter rent teknologisk, blive straffet hårdt, da de ikke længere kan gemme sig bag billig finansiering og arbejdskraft. Incitamentet til at øge produktiviteten er derfor større end tidligere.
På den lidt længere bane vil den demografiske udvikling i verdens produktionslande også øge nødvendigheden af produktivitetsvækst. Som det fremlægges i bogen ”The Great Demographic Reversal” af Goodhart og Pradhan fra 2020, står særligt Kina foran demografiske ændringer, der medfører et relativt fald i arbejdsstyrken.
Dette kan resultere i stigende lønninger, som vil presse virksomhederne til at øge de produktivitetsfremmende investeringer, som siden finanskrisen har været relativt lave.
Der er dermed små tegn på, at tendenserne, som har holdt produktiviteten lav det seneste årti, er aftagende. Det kan vise sig at blive centralt for fremtidens økonomi, hvis inflationen bider sig fast.
Covid-19-krisen kan dermed ende med at spille en lidt speciel dobbeltrolle i den aktuelle inflationsfortælling.
Covid-19 har været en medvirkende årsag til den høje inflation, men kan muligvis også blive startskuddet til en ny periode med produktivitetsvækst. Dette kan forhåbentligt holde inflationen i skak, hvis den skulle vise sig at være vedvarende.
Læs også: Efter bombe under tale - 'det er en advarsel til investorerne'
