Henter kommentarer

Lau Svenssen: De kortsigtede udsigter for verdens gang et par år frem


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

  • Ukraine-krigen vil blive afsluttet og standse endegyldigt - gæt: august 2022.
  • Putin-styret i Rusland kan blive væltet. Det betyder mulighed for kaos og et generationsoprør. Jeg har ingen klar ide om udfaldet angående de efterfølgende magthavere. Spillet er åbent. Ingen tør på nuværende tidspunkt udtrykke ønske om at deltage aktivt i en forandring. Alle nikker og venter.
  • Kina vil se sin fordel i at tilslutte sig Vestens attitude over for taberen, Rusland. Realpolitik.
  • Samfund generelt: Høje priser på fødevarer og stadig flere ting, fx husleje, vil skabe konflikter mellem udbydere og forbrugerne. Borgere, der ikke ejer aktiver og kan få del i kapitalgevinster, rammes set i forhold til besiddende. Rige contra fattige. Væksten bestemmes af selskaberne – men de fattige udgør flertallet via valg får de politisk magt til omfordeling.
  • Samfund med gamle demokratier: Kun ydre trusler forhindrer disse velfærds-superstater fra et indre sammenbrud - Gule Veste, gamle partier visner og nye folk maser sig frem, pampervælde, tab af dynamik, store statsunderskud er reelt bestikkelse. Strukturen skal fornys men ingen tør tage fat. Ydre trusler er vigtige for at kunne opretholde de gamle partiers magtkontrol. Det må hele tiden holdes kørende: Rusland, Kina, Indvandring. Menneskeskabt opvarmning er trumfkortet i fredstid.
  • Økonomi i EU: Ukraine-inflation på fødevarer vil slå igennem i andet halvår. Oliepris 80-110 dollar. Detailpriser i EU på gas og el vil falde. Væksten vil genstarte i Q3 eller Q4 ved udsigt til fred. Renter vil rykke opad, når forventningerne til den langsigtede inflation afklares. ECB presses til forhøjelse af renter. Ejendomspriser viger kun lidt og reddes af højere niveau fremover for inflation.
  • Økonomi i USA: Fokus på Midtvejsvalg i en dybt splittet nation. Inflationen ruller afsted. Renterne er på vej op. Enorm statsgæld og permanente underskud på handelsbalancen kræver stor tillid udadtil. USD søges opretholdt længst muligt som verdens reservevaluta. USA lever højt på andre landes (EU og Kina) tilbageholdende linje, men man kører på overtid. Aktiemarkedet med IT-boom’et trues af et ryk nedad i prisniveau. Det vil ramme dynamik og opfattelsen af rigdom. Pengeflom betyder, at der ikke er udsigt til et børskrak. Selskaberne er ikke forgældede. Megaformuer på børsen vil bare fordufte. Sociale, økonomiske og politiske spændinger udgør en langt større trussel end i Europa. En holdbar fred i Ukraine vil fjerne USA’s nuværende fortrin. Kursen på dollar vil blive svækket igen. Returløb af penge mod EU og resten af verden kan ramme det centrale US-obligationsmarked. Risiko for en krise for disse obligationer.
  • Økonomi i Resten af verden: Genoptagelse af opsvinget efter Corona. Vækst rykker op over det tidligere tempo på 4 pct. pga. Ukraine-afbrækket. Ketchup-effekt. Høje priser på fødevarer - stor vægt i fattige lande, kan udløse uro og ballade i en række lande. Renter vil stige men ikke blokere for høj vækst. Olieprisen vil forblive høj (80-110 USD). Industriel dynamik med et stærkt erhvervsliv med forsyningssikkerhed generelt samt vækstevne bliver vigtige mål i alle store lande. Back to basis. Fokus på produktion i stedet for fokus på moderne salg og distribution via IT

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.