Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Sidste uges topmøder mellem NATO-landene og i det bredere, uforpligtende G7 regi var først og fremmest en markering over Rusland om placering af ”røde linjer”, som landets militær ikke må overskride uden at påregne modtræk med indsats af militære styrker fra NATO’s side.
Indbyrdes sammenhold kendetegner nu Vestlandenes holdning og indsats. Alle er skræmt fra sans og samling. Tålmodigheden med Rusland er brugt op.
Præsident Biden’s udtalelse af en bøn om, at Putin snart måtte blive fjernet er aldeles rigtig men opfattes politisk som ”upassende”. Sådan gør man bare ikke.
Politikere har en stiltiende aftale om ikke at angribe hinanden som person. De identificerer sig jo i rollen med deres nation, og samme opfattelse må man tildele en modpart.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Spis, rejs og køb nogle aktier
Uanset hvor store skadevirkninger Rusland påfører mennesker i andre lande, er den nedarvede tradition, at interne forhold i et land ikke udgør et anliggende for andre nationer at blande sig i.
Da Putin-styret jo er ude i netop dette ærinde med overfaldet på Ukraine, har argumentet dog mistet sin værdi denne gang.
I betragtning af risikoen for fejl og mangelfuld præcision ved udførelse af luftangreb er det vel kun et spørgsmål om tid før noget vil gå galt.
Sprængvåben vil ramme inde i et NATO-land. Sådan er krigsførelse af natur. Det relevante modtræk fra vestlig side vil være hurtigt og ensidigt at indføre en ikke-krigszone i det vestlige Ukraine med 300 km dybde for at forbedre sikkerheden for NATO-landene og yde beskyttelse af civilbefolkningen under den fortsatte flugt.
Eskalering før kulmination
Perspektivet for det månedlange angreb er en yderligere optrapning af den russiske krigsindsats. Historiens store hjul vil formentlig også snart inddrage Belarus i det krigsforløbet.
På længere sigt tegner til at blive selvmord for de sidste europæiske autokratier.
Et generationsoprør og magtopgør er det videre perspektiv. De gamle neonationalister sender de unge i krig for at kunne tegne nye landkort. Reaktionen efterfølgende vil blive voldsom – formentlig i ordets egentlige betydning.
Man skal vælge sine kampe med omhu. Et klogt udtryk. Det gælder i særdeleshed for ledere, som søger at profilere sig over befolkningen, der udgør vælgerkorpset – og faktisk har Rusland en demokratisk styreform. Den faktiske situation er imidlertid ganske anderledes.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Uroen præger fortsat markedet
Al magt vokser ud af geværløbet (citat af Mao). Putin bliver næppe sat fra jobbet som leder af hans selvopfundne politiske parti, men helt andre indgreb fører vel til en afslutning. En udrensning i ledelsen af Ruslands militær er sandsynlig efter den skuffende krigsindsats, og det kan få generalerne til at handle.
Pointen er at Putin-styret har kastet sig ud i et angreb, som kun de få tilbageværende venner og rygklappere kan forholde sig tavse til. End ikke principielt neutrale lande kan lukke øjnene. Rusland har brudt folkeret og al anstændighed.
Derfor er Kreml nødt til at kunne afslutte affæren på en måde, som ikke fremstår som et nederlag men kan påstås at udgøre en form for sejr. Et tilbagetog uden erobring af en ”pant” som byttevare vil føre til start på et international procesforløb om krigsforbrydelser (Nürnberg domstol).
Dermed vil der fortsat være tale om isolation af Rusland.
Læs også: Lau Svenssen om lille dansk industriaktie: H+H er værd at satse på
Krigen må derfor påregnes gearet op for at opnå fremgang fra russisk side og synlige resultater.
Kun en kollaps ude i frontlinjen kan stoppe krigsindsatsen fra angriberens side. Åbning af en ny front fra Belarus i nordvest må være en mulighed for at ramme Ukraine med et chok ved at kunne afskære en stor del af forsyningerne fra Vesten og standse mennesker på flugt.
Der er ikke udsigt til en hurtig afslutning af det russiske overfald på Ukraine.
Hvad vil det ende med
Ja, det er svært at svare på. Der er mange muligheder. Best Case er en magtomvæltning i Kreml eller oprør blandt de russiske soldater ved fronten. De kan så drage hjem med våben i hænderne og rette dem mod de ledere, der beordrede dem ud i en krig, som få soldater formentlig kan se en mening i.
Worst Case er et langstrakt forløb, som vil føre til en opslidende kamp med meget store menneskelige tab. Efterhånden som vestlige politikere opnår erkendelse af virkeligheden og lægger idealistiske drømme og politisk salgssnak på hylden, vil man kunne udvise handlekraft og acceptere, at der skal betales en pris for et reelt afbræk af al samhandel med Rusland.
Læs også: Lau Svenssen: 'Chancen for en fordobling af aktiekursen er til at få øje på'
EU og USA kan godt klare os uden import af råolie og olieprodukter fra Rusland. For kul er det endnu mere klart. Problemet er naturgas, men nu er den milde vinter overstået og der er tid til at få genåbnet ældre kraftværker, der bruger kul eller olie. Gasforbruget skal nedbringes, og det er vigtigt for EU’s forsyningssikkerhed. Indkøb andre steder fra skal også speedes op.
En våbenhvile skal afløses af en holdbar fredsaftale, som kan give Ukraine fuld sikkerhed mod nye angreb og forsøg på intimidering fra russisk side. USA og/eller EU vil være de eneste mulige garanter, som kan blokere russerne.
Vestlandenes tålmodighed med Putin-styrets aktiviteter er brugt op. Erstatningskravene for materielle ødelæggelser og liv overstiger formentlig allerede nu 200 mia. kroner. Om kort tid vil Rusland på ny ønske at sælge gas for at kunne afdrage på denne nye gældsbyrde.
Ukraine må forventes at få positiv særbehandling af EU i de kommende år. Det kan finde sted via en associeringsaftale før overgang til fuldt medlemskab i løbet af 10 år.
Læs også: Lau Svenssen om europæisk våbengigant: 'Value for money'
For Putin-styret er det derimod vigtigt hurtigt at kunne legitimere den ønskede annektering af Donbas regionen ved at afholde en folkeafstemning. Jo længere tid der går, des vanskeligere forløb for en sådan dagsorden.
Rusland gør nærmest nar ad demokratiske regler ved at tilbyde befolkningen adgang til selvstændighed under russisk styre.
Hvem vil af egen fri vilje ønske at blive indlemmet som en del af Europa’s mest afskyede nation? Blodet fra Ukraine vil blive en skamplet på Rusland 50-60 år frem i tid.
Stalin havde heller intet mod at afholde den slags afstemninger - så længe hans egne folk styrede forløbet og ingen udefra kunne kontrollere noget.
Økonomi og aktier
Normaliseringen af samfundsøkonomien efter Corona-nedlukningerne skulle være indtrådt i løbet af første halvår, men nu har Ukraine-krigen udløst et nyt eksogent chok.
En negativ forløber var allerede slået igennem i de første vintermåneder fra et veritabelt boom i prisen på naturgas og elektricitet. Det er indtrådt i de fleste EU-lande.
Prisen på råolie er også rykket med opad, men her er der tale om et globalt marked. Gas og el er bundet af strukturen i disse net og kilderne til input.
Læs også: Lau Svenssen om Saab: Avancerede våbensystemer med kort rækkevidde til forsvar
Forbrugertilliden i EU-landene er faldet som en sten. Nu forbereder vi os alle på flere dårlige nyheder og behov for at reducere forbruget. Nødvendige varer og indkøb har første prioritet.
Statskassen skal endnu en gang bære ekstra udgifter, men hullet i statskassen må vi vente med at fylde ud. Tidens centralistiske IT-bureaukrati indebærer uhørt lang ekspeditionstid med tildeling af varmehjælp til udvalgte grupper af hårdt ramte borgere.
Under Corona var det erhvervslivet, som endte i et administrativt hul af hjælpeordninger. Nu rammes de dårligst stilede borgere. Modtrækket for de arbejdende borgere er at aflyse en dyr sommerferie. Vinterferien er jo overstået. De fleste har få variable udgifter at regulere nedad, når der skal spares.
De allerede hårdt belastede fly- og rejseselskaber kan derfor havne i en ny krise. Den økonomiske vækst var tidligere vurderet til + 4 pct. med en ensartet fordeling blandt de vigtigste lande. Denne gunstige situation rammes nu af en hård opbremsning pga. usikkerhed og faldende købekraft fra høje energipriser.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Er bunden fundet allerede?
Imidlertid var der god fremdrift i udgangspunktet, altså momentum – som et fly, hvor man slipper gashåndtaget og svæver ned ad - indtil der på ny kommer skub i omdrejningerne.
På det punkt vil jeg tillade mig at påpege, at der ser ud til at være akkumuleret en form for underdækket forbrugslyst efter to år med Corona-paralysering. Så snart frygten for russisk erobring og annektering af Ukraine forsvinder, vil den opdæmmede optimisme kunne blive sluppet fri.
Konklusion
Det er min vurdering, at Putin-styret vil optrappe krigsindsatsen i håb om at opnå en tydelig militær sejr. Tidsfaktoren er imod Rusland, mens det omvendt vil presse Vestlandene til at handle resolut på enhver krænkelse af vores suverænitet.
Læs også: Lau Svenssen om tysk aktie: High tech til våben og biler
Følgevirkningerne i form af endnu højere prisstigninger og faldende købekraft (nedgang i reallønnen) sammen med et voksende hul i statskassen vil bremse væksten. Uanset det kravler renterne mod Nordøst, da tiden med renter på nulpunktet er forbi. Faktisk er realrenten (rente minus inflation) blevet meget stor – negativ vel at mærke. Pengepolitikken har været overbelastet for at støtte økonomien.
På aktiemarkedet er der ikke liv og glade dage men en nervøs stemning med store udsving fra dag til dag. Kursniveauet ligger kun ca. 6 pct. lavere end All Time High, og justeret for stigningen i værdien af dollar er nettotabet kun på det halve for en europæer.
Sorgløsheden forekommer urealistisk. For investorer er der fortsat grund til at være agtpågivende, selv om der snart burde være mulighed for en nedkøling af de mest overophedede priser på energi.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Læs også: Lau Svenssen: Carlsberg i alvorlig klemme men værd at kigge på som køb
Læs også: Kommentar: Råvarekrisen kan ramme USA og Europa meget forskelligt
