Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg. Lau Svenssen ejer ikke aktier i Rheinmetall.
Selskabets aktie er vågnet op med et brøl efter den tyske regerings beslutning om en massiv forøgelse af forsvarsudgifterne.
Forskrækkelsen ved Ruslands angreb på Ukraine er så dyb, at det nu gælder om at få opgraderet den militære slagkraft til et niveau som atter ligner forholdene under Den Kolde Krig i stedet for de seneste 30 år med afspænding efter Murens fald.
Alene ændringen af reglerne med decideret aflønning af værnepligtige og arbejdstidsregistrering for officerer og stampersonel betyder, at der er mindre beløb til anskaffelse af våben og materiel. Nu skal kampkraften forøges hurtigt og markant.
Perspektivet er mindst 10 år med genoprustning – med mindre Rusland falder ned som et lam eller går i indre popløsning. Der er brug for våbenleverandører.
Vestlandene har ikke længere råd til at satse på fred og ingen fare fra russisk side. Tilliden er blæst væk.
En ny dagsorden er sat i NATO-landene, og der er ikke brug for de diskussioner, som Trump blev mødt med efter at have opfordret til øget forsvarsindsats fra de europæiske landes side.
Hvis den enevældige ledelse i Rusland har mistet dømmekraften, er der kun en stopklods tilbage: Militær styrke.
Politikerne har straks erkendt, at vi alligevel ikke lever i en tid med dyb fred, hvor det operative militære beredskab kunne holdes på et minimum og den aktive indsats bestod i deltagelse i internationale, fredsskabende projekter.
Vi er i Vesten så langt bagefter angående størrelsen af kampduelige militære styrker, at der er behov for hurtigt at opskalere arsenalet og tilføje moderne kampudrustning. Det vil fortsætte mange år frem, men der er brug for en kickstart.
Læs også: Kæmpe investeringsbank: Du bør have flere af disse aktier
Rheinmetall
Den tyske industrivirksomhed er en af Europas vigtigste producenter af våbensystemer, ammunition, elektronik og kvalitetskomponenter.
Udgangspunktet var præcisionsforarbejdning af metal, men virkefeltet og varesortimentet er blevet udvidet med elektronik, hydrauliske komponenter og kemi. Laserteknologi er på vej ind som kampmiddel.
Ud over våben er der aktiviteter som underleverandør til bilindustrien. Her ønsker ledelsen at placere sig inden for de nye former for fremdriftsteknologi, idet afsætningen af komponenter til forbrændingsmotorer må imødese nedgang og muligvis en fuldstændig afvikling om 20 år.
Rheinmetalls mest kendte våben er kanoner til tanks, herunder Leopard-kampvognen, som også benyttes herhjemme. Kanonen, målindstillingen og den avancerede ammunition anses for absolut førende.
Man leverer også pansrede køretøjer men bygger ikke selv Leopard-kampvognen. Sortimentet omfatter også en række mindre, hurtigskydende kanoner, ligesom der indgår en stribe andre relaterede elementer, da der er tale om deciderede våbensystemer.
Generelt kræver kunderne i de forskellige lande sikkerhed for mange års service og support. Levetiden for udstyret er ofte på 15-20 år.
Opgradering efter nogle års brug med udskiftning og tilføjelse af ny teknologi indgår som en del af aftaleforholdet.
Læs også: Lars Tvedes hedgefond vækker undren
Skub i butikken efter magre år
Ordreindgangen forventes at stige kraftigt fremover. På kort sigt er der allerede fuld gang i aktiviteten.
Øget salgsvolumen af eksisterende materieltyper må kunne give et godt ekstra bidrag til indtjeningen. Ordrebogen var i forvejen rekordstor. Den rækker flere år frem for tungt materiel.
Nu er der så udsigt til et yderligere løft for hurtigt at efterkomme ønsket om opgradering af kapaciteten i det tyske forsvar. En række andre lande vil træffe samme beslutning.
Pointen synes at være, at Tyskland omsider er vågnet op af sin hidtil ret passive rolle i NATO. Nu erkender man, at der er høje krav til Europas økonomisk stærkeste land – selv om grænsen til Ruslands-sfæren ikke længere ligger klods op ad ens eget land.
Guidance for 2022 lyder på et løft i omsætningen på hele +15-20 pct. I betragtning af strukturen med lange leveringsaftaler for især pansrede køretøjer og det civile salg, som følger bilsalget, må der blive tale om en massiv indsats i styksalget af kanoner og våbensystemer.
Overskudsgraden (EBIT) nåede i 2021 op på 10,5 pct., og her indikerer man en yderligere forbedring til over 11 pct.
Læs også: Her brager aktiefesten løs: 'Det er stedet at være'
Aktien
Indtjeningen pr. aktie i 2021 er netop blevet præsenteret. Den nåede op på 6,72 euro. Guidance tyder på udsigt til et tal i år på ca. 8,0 euro. Udbytte pr. aktie for 2021 betales med 3,3 euro.
Børskursen sprang i vejret fra knapt 100 euro til 130 euro og videre op herfra på nyheden om udsigt til massiv tysk indsats i oprustning. Pointen er, at det indtræffer efter en række år med matte forhold for selskabet, herunder en svag fase for salget til bilindustrien.
Nu skal der fuld fart på produktionen af våben. Kunderne ønsker hurtig levering af velfungerende udstyr frem for at afgive bestilling på nye våbensystemer, som først skal udvikles og indkøres i serieproduktion.
Ud over Tyskland, som har økonomisk styrke til en hurtig forøgelse af forsvarsbudgettet, så vil en stribe andre lande følge efter med ordrer på topmoderne kampudstyr. Opgaver med udvikling af nye våben vil også komme i gang, men det er en 5-10 årig affære.
I tilgift til den pludselige forbedring af potentialet i segmentet for våbenudstyr, er der også positive muligheder i anvendelse af selskabets højteknologiske kvalitetsprodukter til civile formål.
En udvidelse af aktiviteten kan tænkes at blive muliggjort på grundlag af den fornyelse, som ledelsen søger at præstere over for kunderne i bilindustrien. Rheinmetall søger at placere sig som en dygtig underleverandør i den grønne omstilling.
Aktiemæssigt er situationen tricky for nye investorer – og det er vi næsten alle, da Rheinmetall har levet en Tornerose-tilværelse på børsmarkedet. Trods den teknologisk styrke har der været to negative kræfter at kæmpe med, som fik investorerne til at miste appetitten på aktien.
Indtil Ukraine-angrebet var der lav vækst i salget til de enkelte landes forsvar, og ordrerne var politisk styrede projekter med et langt beslutningsforløb. Det andet problem var og er salget af komponenter til bilindustrien, som svinger - og dele til forbrændingsmotorer er truet på eksistensen på sigt.
Efter mange år med en dvask kursudvikling i intervallet 70-90 euro præsterede børskursen så et tigerspring til nu 140-160 euro. Der opstod kursteknisk et hul i kurven – et såkaldt gab. Hvis man er meget nøjeregnende kan gabet opgøres til 107-129 euro.
Tommelfingerreglen lyder: Gab skal lukkes, altså burde aktien før eller siden ryge tilbage til 100-110 euro intervallet. Men den regel holder næppe i dette tilfælde.
Verden er blevet forandret afgørende, og nu er det fuld fart frem for et firma, som hidtil arbejdede i modvind og måtte anstrenge sig for at opnå ordrer. Ingen gad eje aktien. Nu overvejer mange at købe en luns i håb om yderligere optur.
Fundamentalt set er markedsværdien på 7,1 mia. euro ved børskursen på 163 euro slet ikke afskrækkende. Price/Sales, som er Børsværdi/Omsætning, ligger på 1,1 (7,1/6,5 mia. euro).
P/E er ca. 20 (163/8). Aktiens direkte udbytteafkast er på 2,1 pct. (3,3/163-3,3).
Konklusionen må være, at enten kan man foretage et langsigtet køb nu og acceptere prisløftet, eller man må sætte sig ned og håbe på et setback, som kan give chance for en lavere pris.
Springet opad har gjort aktien overophedet, men aktien har vristet sig løs en gang for alle og vil næppe vende tilbage til 100 euro niveauet. Sådan er livet med aktier: Nyheder indregnes straks i prisen.
Rheinmetalls aktiekode er: RHM.
Læs osgå: Nordea i milliardhandel
Læs også: Olieprisen hamrer op
