FAANG+ feberen på Wall Street er formentlig ved at kulminere. IT-selskaberne udgør den afgørende kerne og dynamiske kraft bag USA’s rekordhøje aktiekurser. Dermed er det samtidig sagt, at der er voldsomme forskelle mellem vurderingen af aktierne i den hurtigt voksende gruppe af hotte IT-selskaber og resten af markedet.
I kraft de ekstremt store IT-børsværdier, som er blevet opbygget på børsmarkedet, er der i min optik tale om en boble. Tesla er den meste ”hyppede” af alle disse aktier. Det er dog kun en hypotese/påstand, som først vil blive verificeret, hvis der indtræffer en eksplosion. Men så er det for sent for den talløse skare af medløbere, som ivrigt promoverer upside perspektivet i deres egen satsning. De inspireres af benovelse over kursudviklingen – og det kan bero på teknisk kursanalyse, story telling, teknologibegejstring eller heltedyrkelse af disse nye Tycoons i erhvervslivet.
Det ligner dog mest af alt et kædebrev, og den slags ender som regel i skuffelse. Lærer Andersen i Matador serien fik som bekendt aldrig sit slumretæppe af hæklede lapper. Man kan så spørge, om de pågældende virkelig tror på en form for sandhed/rigtighed i deres aktieplaceringer, eller om de bare er passive medløbere, eller om de skruppelløst prøver at udbrede ideen til andre personer, som så kan købe de samme aktier og presse børsprisen yderligere op? På et tidspunkt vil de kloge behændig sælge ud (men først fortælle herom, når ballonen er sprunget). Ingen vil kritiseres for at have brudt kæden. Derimod vil alle gerne opnå ros og anerkendelse, så man må søge at skjule sig indtil man får ret.
Den indre styrke varierer i FAANG+ gruppen
Hvis man nøjes med at tage Microsoft med under Plus-tegnet, kan de seks selskabers markedsværdi opgøres til ca. 8.500 mia. dollar. Angiveligt ligger den samlede markedsværdi for USA-aktierne på ca. 51 mia. dollar. Nationalproduktet er i år på 23 mia. dollar, og dermed er Buffett indicator (Aktier/BNP) på 2,3X. Det er rekord. Tidligere tiders norm lå rundt 0,8X, men med meget store udsving. Da økonomien udvikler sig støt, kommer udsvingene fra aktiernes kraftige op-/nedture.
FAANG+Microsoft repræsenterer altså 17 pct. af det samlede aktiemarkeds værdi. Selskaberne har så vidt jeg kan se kun ca. 2,0 mio. medarbejdere, men deres forretningsmodeller med brug af outsourcing/handel/systemplatforme indebærer en koncentreret egen indsats. Jobmæssigt er Amazon absolut størst, da selskabet er en form for mega-butik, som hele tiden udvider sine tilbud.
Man kan ikke påstå at disse selskaber skaber jobs. Tværtimod, og det er jo selve ideen i deres fornyelse med disruption: stordrift og forkortelse af varekæden, hvor det hårde arbejde (hardware og distribution) klares af underleverandører. Same-Same but more, better and cheaper. Apple har også hardware produkter, der søges holdt inde i et isoleret øko-system med stadig flere tilbud. Netflix har med stor succes udviklet sig til en global platform for streaming og underholdning. Her er der tale om samme struktur som Amazon med et enormt udbud, der søges profileret via spektakulære egne serier for at distancere sig fra konkurrenterne. Intet nyt under solen. Hertil kommer så de nye tilbud på services og adgang til let kommunikation, der har skabt sine egne ekstra behov. Google og Facebook bruger sig så af denne indgangsvinkel til forbrugerne verden rundt, hvor de opbygger værdifulde tilbud til virksomheder baseret på de opsamlede databaser om os.
Selskaberne prøver at udnytte deres forretningsplatforme til ekspansion ind i de eksisterende produktmarkeder, men derved bliver de selv ”tungere” i den indre struktur. Denne udvikling viser problemet i udviklingen: der er i højere grad tale om forandring/udskiftning af eksisterende tilbud end åbning af nye, fantastiske tilbud, som ingen kendte for 25 år siden. Der er intet nyt under solen, men sådan skal det jo helst se ud, så vi hopper på den og køber de smarte tilbud.
Styrken i de enkelte selskaber er derfor meget forskellig, og det gælder også for deres evne til at konkurrere med firmaer med traditionelle forretningsmetoder. Men det gør sig i særdeleshed gældende omkring deres begrænsede evne til selv at opbygge beskyttelse mod angreb fra andre nye IT-baserede firmaer af samme type som dem selv.
Derfor er den store glæde fra mange investorers side angående barrerier i form af monopollignende status for disse selskaber næppe velbegrundet men en farlig sovepude. Hvis det virkelig skulle være tilfældet, er der jo tale om organiseret manipulation. Indgreb fra myndighedernes side burde være en latent trussel og kun et spørgsmål om tid (med mindre man blot resignerer og anerkender, at den politiske styrede kontrol med store selskaber næsten ikke findes).
Jo svagere barriere og jo større/interessant marked, des værre for de eksisterende udbydere. En sådan situation er muligvis ved at tage fart nu for Netflix.
Læs også: Lars Tvede vil investere 200 mio. – på vej i luften med ny fond
Branchen for TV-film-underholdning er i opbrud og IT-giganter vil erobre markedet
Som ovenfor anført har IT-digitaliseringen ikke åbent fantastiske nye muligheder inden for underholdning, men det er internetkapaciteten, som er det afgørende punkt. Det har åbnet for global udrulning af streaming-tilbud og dermed adgang til et enormt antal kunder (volumen). Økonomisk giver det store muligheder, og det har sparket tempoet opad i konkurrencen mellem de aktive udbydere. TV-tilbud er samtidig en god indgangsvinkel for kontakt til kunderne med egne produkttilbud og formidling af reklamer og markedsføring for andre firmaer. Produktmæssigt er det forholdsvis let og billigt at etablere en sådan udbudsplatform. En af de mere besværlige barrierer er adgangen og betalingen for rettigheder til film og andet indhold, hvor konkurrerende selskaber kan prøve at spænde ben.
Modtrækket er derfor forsøg på at profilere sig via egen produktion, og her er serier en snedig metode til at lokke kunder ind og holde på dem. Men der er en begrænsning i tidsforbruget til døgnets 24 timer, og dermed er der blæst til kamp mellem udbyderne.
Her er der kommet skub i en mere offensiv udvikling, hvor fusioner og opkøb er indledt i USA. Teleselskabet AT&T vil udnytte sine muligheder bedre. I forvejen havde Disney etableret sig med et udbud, som passer direkte til forbrugerne. Mere er på vej, og en form for sammenstød mellem de nye IT-giganter, medier, indholdsproducenter og tele/kabelnetudbydere ser ud til at tage fart. I første omgang fokuseres på markedet i USA, men det er kun en form for grundramme for videre ekspansion til andre lande.
Netflix er interessant i dette spil, da de kan komme i klemme. Tiden er forbi med ekspansion i et frirum. Det er alles kamp mod alle, hvor det gælder om at styrke den samlede position for det fortsættende selskab med adgang til udvidelse af fladen af andre tilbud til kunderne. Spis eller bliv spist. De, som spiser, ser ud til at være firmaer, som råder et bredt sortiment af varer og servicetilbud.
Aktiemæssigt er Netflix langt det mindste i FAANG+ gruppen, de det kun svarer til 1/10 af den største, Apple. Men uanset det er børsværdien på 215 mia. dollar særdeles stor (Novo Nordisk: 190 mia. dollar). Der er ved at indtræffe en udvikling med Down Side Risk for Netflix, hvor strukturen i dets marked forandres og indtjeningen kan blive presset. Dermed kan aktien få det svært. Modtrækket kan blive forstærket indsats med nye spektakulære serier og/eller ønske om en fusion med en større partner.
Afslutningsvis skal jeg tilføje, at jeg ikke har et dybt kendskab til Netflix. Uanset det vil jeg tillade mig at påpege, at kernepunktet i vurderingen af disse IT-giganter er og forbliver styrken omkring en stærk produktprofil. Uden beskyttende barrierer (voldgrave) kæmper man mod tiden, der vil æde dem op bagfra. Tesla er den mest opskruede aktie, men Netflix kan vise sig at være den svageste.
Lau Svenssen ejer ikke aktier i Netflix
Læs også: Den ultimative guide: Nu kan du få helt styr på aktieskatten
Læs også: Investeringsselskab polstrer bundlinjen i andet kvartal
