Henter kommentarer

Sarah Ophelia Møss: Jeg var naiv...


 

Der er mange børsnoteringer i øjeblikket. Sådan, rigtig mange. Det er der bestemt ikke noget galt med. Tværtimod, det er på alle måder dejligt, at danske selskaber vokser, skaber arbejdspladser og åbner op for, at alle vi andre kan komme med på rejsen.

Børsnoteringer

Når et privatejet selskab går på børsen, får alle vi andre mulighed for at investere i selskabet og være med i både potentielle opture såvel som nedture. Men når vi nu investerer - og det gør vi helt åbenlyst - for alle de mange børsnoteringer, der er bag os, er stort set uden undtagelser overtegnede. Det betyder, at der var flere investorer, der gerne ville investere, end der var aktier til. Luksusproblem for selskabet. Lidt ærgerligt for de investorer, der gerne ville have været med på børsrejsen, allerede inden den starter. Som en tegning af aktier i praksis er. Men alle os, der ikke får nogen aktier, inden børsrejsen starter, vi kan jo købe ind lige så tosset, vi vil, når først selskabet og aktien er børsnoteret.

Det er blot få klik på vores handelsplatform, og så er vi alligevel med. Nå, det var blot mit kridten banen op. Det, jeg gerne lige vil slå et slag for denne fredag sidst i august, er, “pas på pengene”. Der er nemlig ikke andre, der gør det for os.

Magiske børs-engler

Det viser sig, at jeg var lidt naiv. Måske er du det også, måske er du det slet ikke. Jeg har som udgangspunkt en ret naiv tilgang til mange ting. Det bringer mig meget glæde og en my udfordringer. Udfordringerne slår hårdt, men glæden fylder mest i det daglige. Og sådan kan jeg bedst lide det. Men nu til emnet.

Jeg troede i min blonde naivitet, at der var en “magisk børs-engel”, der sørger for, at alt er “fine and dandy”, altså - som det skal være. At når et selskab går på børsen, så har det været igennem en stribe mellemmænd, som har min bedste interesse som privatinvestor for øje. Men det har det slet ikke. Alle dem, som selskabet møder på sin vej, tjener nemlig penge på en børsnotering. Det er der for så vidt ikke noget galt med, og jeg stiller mig til enhver tid gerne frem i lyset og fortæller, hvordan en bank skal have lov at drive forretning, og at de ikke blot er et serviceorgan for os forbrugere/bankkunder. Det er helt ok, at banken tjener penge, men sørme vigtigt, at vi ved, at de er til for dem og ikke for os.

Du er velkommen til at trække på smilebåndet, hvis du er en af de mange, der utvivlsomt har helt styr på processen fra privatejet selskab til børsnotering. Men til alle jer andre, der måske ikke lige var opmærksomme på, at det er en god forretning for både selskabet selv, deres rådgiver og deres børs, tænkte jeg, at det var godt med lidt kærlig vidensdeling. Jeg er nemlig lige blevet klogere, så det giver jeg nu fluks videre.

Værdiansættelse

Selskaber, der går på børsen, bestemmer i en eller anden forstand selv, hvad de er værd. Så kan deres rådgiver trække i den ene eller den anden retning. Men rådgiver får ikke et fladt fee, de får udover diverse gebyrer også en procentsats af det beløb, som de sammen med selskabet rejser. Børsen får ligeledes penge fra selskabet, som betaler for at være noteret på børsen.

Det er naturligvis ikke i nogens interesse at lade et selskab børsnotere til en højere værdiansættelse, end de er værd. Så vil aktiekursen falde hen ad vejen, når det går op for investorerne, at værdien ikke matcher kursen. Det er en uhensigtsmæssig situation for alle parter, både selskab, rådgiver, børs og alle investorerne.

Spis brød til

Så, her blot en reminder om, at det er mere risikabelt at investere i nye selskaber end i dem, der har bevist deres værd på børsen allerede. Og en opfordring til, at (gen)læse min tidligere artikel Spis brød til som handler om risikospredning.

Kort opsummeret og min helt personlige holdning er (husk her at jeg er sociolog og ikke økonom/analytiker, men blot hænger ud med de kloge til hverdag): Byg en portefølje med en solid bund af fonde (rugbrøddet), så har du en stor spredning, for de fleste af pengene, som andre holder øje med for dig. Oven på bunden et flot lag pålæg af store solide enkeltaktier, dvs. large cap aktier.

Som mayo kan vi muntre os med alternativer som guld (og grønne skove, ja, man kan godt købe skov) og fx crowdlending og allerøverst, på karseniveau, dér har vi de små volatile aktier. Børsnoteringerne. Og det bedste er, hvis vi spreder os godt på en lang række af dem. Vi kan med overvejende stor sandsynlighed ikke spå, hvilken der bliver raketten, hvilken der går konkurs, og hvilke der vil ligge og svømme på midten. Men lidt i de fleste, så er vi med på både raketten, konkursen og alle de andre. Og raketten skulle gerne veje op for alt det andet.

Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til bogen Den lille guide til investering Hun skaber 'rum for læring' på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver desuden Facebook-grupperne Aktieklubben Danmark og Kvindelogen samt medlemsklubben Ophelia Invest Club på www.opheliainvest.dk.

Læs også: Morten Springborg om Intel, Samsung og TSMC: En af de største fejl i moderne virksomhedshistorie?

Læs også: Kapitalforvalter: Næsten som at tvinge folk til at gætte på et terningkast