Der er et yndigt land. Det står med store, brede, børsnoterede virksomheder, der igen og igen overgår sig selv og returnerer værdi til ejerne. Hvis vi afholdt en VM-slutrunde målt på aktieafkastet over en tiårig periode, ville Danmark være verdensmester.
Finansmedier har i nogles øjne en til tider irriterende evne til at få alt til at handle om økonomi og finansielle nøgletal. Selv slutrunder i fodbold. Indrømmet, jeg kan ikke selv helt dy mig for at deltage i denne løjerlige tradition.
VM i fodbold har trods alt ved tidligere lejligheder sat sit præg på markederne. Alverdens investeringsbanker er med på legen og har tidligere publiceret analyser om hvilke nationer, der rent økonomisk ville få mest ud af at vinde VM.
Læs også: Advarer mod boligfinte: 'Du gør dig til spekulant'
Den bærende antagelse hviler vist på noget i retning af, at en gladere befolkning i en periode ville have en større tilskyndelse til at bruge penge, hvilket skulle øge den samlede efterspørgsel og dermed velstand i det pågældende land.
Ja, vi er ude i den tvivlsomme ende af genren: makroøkonomisk analyse.
Jeg mindes også en finale, hvor meldingen fra et finansielt nyhedsbureau i Milano var, at omsætningen på børsen var ikkeeksisterende i de to gange 45 minutter, kampen varede.
I denne slutrunde har der mere end noget andet været fokus på menneskerettighederne i Qatar. Og godt for det. Jeg tror egentlig ikke, at A.P. Møller Holding i dag er specielt ked af, at Maersk Oil i 2016 ikke genvandt licensen til at udvinde olie og gas fra det enorme Al-Shaheen-felt i den lille ørkenstat.
Læs også: Handelsbanken om C25-rivaler: Hold den ene, og køb den anden
Lykkeligt har vi som nation også glemt, at det i høj grad var netop Maersk Oil, der i 25 år var facilitator for Qatars enorme rigdomme, da den danske virksomhed kunne udnytte viden fra Nordsøens havbund, som minder om havbunden ud for Qatar.
Sikke et ramaskrig det ville have givet i 2022, hvis Mærsk stadig var en bærende økonomisk kraft i Qatar. Det er åbenbart lidt nemmere for os at diskutere menneskerettigheder, når vores kongehus og sportsstjerner har noget på spil.
Nå, det var aktierne, vi kom fra.
Spoler vi tiden tilbage til foråret 2022, var overskrifterne fulde af mismod for særligt danske aktier. Efter i årevis at have vænnet os til at ligge i toppen af afkasttabellerne var danske aktier pludselig sorteper på det globale aktiemarked.
Forklaringen var renternes himmelflugt i kombination med, at fondsbørsen i København har en noget skæv og smal sammensætning af virksomheder.
Læs også: Rentechokket får flekslånere til at skifte til dette lån
Når en virksomhed værdisættes, tilbagediskonteres den fremtidige forventede indtjening. Jo højere rente, des mindre betyder den fremtidige indtjening så at sige. Og da danske aktier i gennemsnit er dyre målt på nøgletal som for eksempel P/E-værdien, ja så skal de have tæsk, når renterne stiger.
Som bekendt er danske aktier præget af sundhedsaktier, hvor både medicinal, medico og biotek fylder godt op i kurslisten. Dertil kommer de store grønne aktier som Ørsted og Vestas.
Aktier med høj kvalitet eller vækstpotentiale er kronisk dyrt prissatte og er derfor ekstra rentefølsomme. Samme skæbne overgik i øvrigt teknologiaktierne på Nasdaq-børsen, som C25-indekset derfor i en stor del af 2022 delte skæbne med.
Men så tog pokker ved de danske aktier i løbet af sommeren.
Og det i en grad, at vi har løftet os fra en position som bundskraber til at ligge pænt over en række andre børser i Europa.
Målt over en tiårig periode, hvor man både inkluderer de løbende udbytter og korrigerer for ændringer i valutakursen, så er vi igen det bedste aktiemarked i verden. Data er her hentet fra finanstjenesten Bloomberg, som godt nok anvender det hedengangne KFX-indeks i sammenligningen.
På denne målestok har danske aktier på ti år givet et afkast på 340 procent, mens verdens største aktiemarked målt på det amerikanske S&P500-indeks har leveret 331 procent. Nærmeste vesteuropæiske konkurrent er i øvrigt Finland med et totalafkast på 259 procent
Vi er tilbage.
Performance blandt de mest stigende aktier i det nuværende C25-indeks fortæller egentlig historien meget godt.
Her er totalafkast over de seneste ti år:
Genmab: 4.311 procent
Vestas: 3.838 procent
Ambu: 1.027 procent
DSV: 774 procent
Royal Unibrew: 564 procent
Bavarian Nordic: 507 procent
Pandora: 469 procent
Novo Nordisk: 462 procent
Tryg: 339 procent
Coloplast: 321 procent
Danske aktiers stædige styrke er lidt som historien om humlebien, der ikke kan flyve, fordi vingerne er for små i forhold til kroppen.
Frygten for renterne er afløst af historien om, at netop de mange sundhedsaktier gør det danske marked robust, da vi har en klar overvægt af defensive aktier.
Professionelle strateger og rådgivere har i årevis advaret om, at danskerne har for mange danske aktier og bør have markant flere globale aktier.
Det er absolut ikke noget dårligt råd ud fra en risiko- og porteføljesammensætning. Det danske børsmarkeds værdi er nu engang kun omkring én procent af det globale aktiemarked. At have mange danske aktier er således forbundet med en stor relativ risiko. Men hold op, hvor har det været givtigt.
