Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Højspændt børsdrama udspiller sig i oversete bankaktier


Er du blandt de hundredtusinder nye danskere på aktiemarkedet, er det sidste, der falder dig ind, nok en lokalbank i Jylland. Næh, så hellere Tesla, grønne fonde, og hvad der ellers hitter. Men tænk igen. Et større børsdrama er nemlig under opsejling.

Danske Andelskassers Bank. Smag lidt på ordet: Danske Andelskassers Bank (DAB). Hvis man er blandt de hundredtusinder nye investorer, der i løbet af det seneste år har åbnet en konto i Saxo Bank eller Nordnet, så bebrejder jeg ikke nogen for at gå en stor bue udenom. Bare navnet er så kedeligt, at jeg heller ikke bebrejder nogen, hvis man ikke orker at læse denne artikel til ende.

Men giv det en chance. Der er et større børsdrama i gang. For lige at sætte scenen og yderligere turbo på modsætningerne kan jeg oplyse, at DAB har hovedsæde i Hammershøj – en lille flække sådan cirka halvvejs mellem Randers og Viborg, 355 kilometer fra Rådhuspladsen. Ja, vi er i det, som københavnerne nok vil kalde det mørke Jylland.

Denne lille by har i årevis været centrum for et af de mest opsigtsvækkende overtagelsesforsøg på det danske aktiemarked. Den landsdækkende Spar Nord Bank har forgæves forsøgt at overtage DAB, der med næb og klør har afværget alle tilnærmelser og konkrete bud fra Spar Nord. Definitionen på et fjendtligt overtagelsesforsøg er, når køberen går uden om dialog med bestyrelsen og kommunikerer direkte med aktionærer med tilbud om kolde kontanter i bytte for aktierne.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien pro anno for bankerne i OMX CPH Banks GI-indekset. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

I 2019 kom det så vidt, at bestyrelsen i DAB fik held med at sende en giftpille retur til Spar Nord. En giftpille i finansiel forstand er det ultimative forsvar mod et fjendtligt opkøb. Manøvren indebærer, at den virksomhed, der er mål for en fjendtlig overtagelse, sælger nye aktier i takt med, at opkøberen køber aktier op. Sådan en virksomhed kan aldrig blive købt, da antallet af aktier teoretisk set er uendelig. En overtagelse er umulig.

Godt nok bliver de eksisterende aktionærer udvandet: De taber bunker af penge. Men i en blanding af lokalpatriotisme og et par storaktionærer i form af fonde lykkedes manøvren. Strategien dengang i 2019 var i øvrigt designet af dyrt betalte investment bankers hyret ind fra Danske Banks hovedkontor. Den afdeling tager sig normalt af store virksomheders opkøb, frasalg og børsnoteringer i multimilliard-klassen i hele Norden. DABs samlede værdi er trods alt kun 1,8 milliarder kroner.

Jyske Bank på banen

Siden har der været stille i Hammershøj. Indtil i sidste uge, da den lille bank ligefrem er blevet krigsskueplads for et par landets største finansielle koncernen. En finansiel proxykrig er under opsejling.

Jyske Bank med den bramfrie og handlekraftige topchef Anders Dam i spidsen ejer nemlig mere end fem procent af aktierne, meddelte Danske Andelskassers Bank mandag i sidste uge. Spar Nord og Jyske Bank er med andre ord interesseret i den samme lokalbank. Aktierne i DAB er siden årsskiftet steget 36,4 procent, mens Danske Bank er steget 22,5 procent. I det hele taget er bankerne blevet hot stuff efter flere års ørkenvandring.

Der er radiotavshed om investeringen fra Anders Dam i Silkeborg. Men nyheden giver uden tvivl genlyd helt over til Kalvebod Brygge i København, hvor Danmarks suverænt største formidler af boligfinansiering herhjemme, nemlig Nykredit, holder til. Hvis Jyske Bank gør alvor af investeringen i DAB, kommer Nykredit-kæmpen uden tvivl ind i kampen.

Via brandet Totalkredit har Nykredit-koncernen nemlig en meget stor interesse i, at det tætte samarbejde med landets lokalbanker om at sælge realkreditlån forbliver intakt. Der må ikke være slinger i valsen. Nykredit vil næppe acceptere, at Jyske Bank, som ejer deres eget realkreditselskab, løber med en vigtig salgskanal i form af DABs 18 filialer, der betjener tusindvis af boligejere.

Meldingen fra Jyske Bank kan måske også ses i lyset af, at der i flere år har været spekuleret i en lidt større fusion mellem Vestjysk Bank, Danske Andelskassers Bank og Den Jyske Sparekasse. En slagkraftig sammenslutning af mellemstore banker i Jyske Banks kerneområde er næppe Anders Dams ønskescenarie. Læg i øvrigt dertil, at Arbejdernes Landsbank ejer omkring en tredjedel af Vestjysk Bank.

På den ene side, på den anden side

Sådan kan man blive ved over det ganske land. På Fyn har der været dramatisk forsøg på at overtage Totalbanken – her var det lokale rigmænd, der var på spil. På Lolland har Lollands Bank fået ny storaktionær i form af Sparekassen Sjælland-Fyn, der gradvis har købt op og ejer i dag 20 procent af banken med hovedsæde i Nakskov.

Jo, det syder og bobler i det danske banklandskab. For iagttagere på sidelinjen kan dramaerne minde om et aldrig produceret afsnit af »Matador«, hvor Omegnsbanken byder på Korsbæk Bank. Underholdningsværdien har bestemt en indre tiltrækningskraft.

Men når det er særligt interessant at følge for private investorer, skyldes det, at langt de fleste af landets over 50 banker faktisk er børsnoterede. Samtidig er de så små og omsætningen på markedet så lille, at der er ganske få analytikere, der dækker dem. Kun analytiker Mads Thinggaard fra børsmægleren ABG Sundal Collier finder det besværet værd at analysere de mindre banker.

De små størrelser målt på markedsværdien betyder også, at de store investorer som pensionskasserne er ude af billedet. Aktierne er simpelthen for små til, at det giver mening for så store pengekasser at lade dem indgå i en diversificeret portefølje. Selv en lille allokering af formuen ville kunne udløse et opkøbstilbud.

Med andre ord er småbankerne et af de få uopdyrkede områder, hvor man som privat investor selv kan gøre en forskel ved at opsøge information, læse regnskaber, finde lommeregneren frem og lave nogle beregninger.

Stort alle landets banker handles tilmed til håbløst lav prissætning, hvis man måler på det traditionelle nøgletal kurs-indre værdi, der fortæller, hvor meget man betaler for at få en andel af egenkapitalen. Her kan man indvende, at der er god grund til det forhold. Bankerne er dårlige til at skabe vækst i indtjeningen, og det offentlige Danmark regulerer så hårdt, at man kunne forveksle forretningsmodellen med et vandværk.

Sådan er livet på det finansielle marked: På den ene side, på den anden side. Men kedeligt er det aldrig. Heller ikke i Hammershøj.