Henter kommentarer

10 vilde forudsigelser for 2022: "Rumkapløb og ny kold krig"

Saxo Bank forudser blandt andet, at hypersoniske raketter kickstarter et rumkapløb og ny kold krig
Saxo Bank forudser blandt andet, at hypersoniske raketter kickstarter et rumkapløb og ny kold krig Foto: Handout
Vis mere

 

Traditionen tro har Saxo Bank her i december måned sendt deres »10 outrages predictions« på gaden. Altså 10 bud på HELT vilde forudsigelser for 2022. Banken anerkender, at de forskellige forudsigelser på ingen måde er sandsynlige. Og dog, ifølge Saxo Bank er forudsigelserne nemlig mere realistiske end det finansielle marked anerkender.

Så her er de:

  • De politiske klimaambitioner bliver lagt på hylden i kampen mod inflation
  • De unge forbrugere masseudvandrer fra Facebooks platforme
  • Det amerikanske midtvejsvalg afføder en forfatningskrise
  • Lønstigninger i USA sender den amerikanske inflation op over 15 pct.
  • Med europæernes private pensionsopsparinger etablerer EU en superfond til klima, energi og forsvar
  • En Reddit-hær af kvinder koordinerer krig mod erhvervslivs-patriarkatet
  • Indien indlemmes i OPEC
  • Blockchain-teknologi frembringer ny musik-streaming tjeneste, og Spotify uddør
  • Hypersonisk teknologi kickstarter rumkapløb og ny kold krig
  • Banebrydende biomedicin forøger den gennemsnitlige levealder med 25 år

Saxo Bank skelner mellem begrebet og forudsigelser og egentlig prognoser, for sådan skal de ikke forstås.

»De fungerer som en øvelse i at identificere kontroversielle idéer, der kan udfordre konsensus og starte diskussioner. Hvis nogle af disse scenarier skulle finde sted, vil de sende markante chokbølger gennem markedet, hvilket den årvågne investor som altid bør være beredt på,« skriver banken i en pressemeddelse.

I selv samme pressemeddelelse udtaler Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen:

»Temaet for vores ti vilde forudsigelser for 2022 er revolution. Under overfladen er der enormt mange spændinger, der ligger og ulmer som følge af den ulighed, der plager vores samfund og økonomi. Det nuværende system synes ude af stand til at adressere denne problemstilling, og derfor er det ikke er et spørgsmål om, vi får en revolution, men derimod hvornår og hvordan.« lyder det fra cheføkonomen, der fortsætter:

»Over hele kloden er en kulturkrig ved at udspille sig, og kløften graves ikke længere blot mellem de fattige og rige. Det er ligeledes de unge mod de gamle, de veluddannede mod arbejderklassen, frie markedsøkonomier overfor statsintervention, inflation mod deflation, kvinder mod mænd, den progressive venstrefløj mod den centrumorienterede venstrefløj, dydssignalering på sociale medier overfor reelle samfundsforandringer, rentierer mod folk med lønarbejde, fossile brændsler mod grøn energi, ESG-principper mod behovet for pålidelige energikilder – og listen kunne fortsættes.«

»I 2020 og 2021 fandt stater over hele kloden fælles fodslag i et globalt samarbejde om udvikling og udrulning af Covid-vacciner. Nu er tiden kommet til, at vi har brug for et nyt Manhattan-projekt, hvor vi kan formindske marginalomkostningerne ved vores energiforbrug, samtidig med at vi eliminerer energiproduktionens skadevirkninger på miljøet. Et sådant initiativ ville afføde historiens mest markante produktivitetscyklus: Vi ville kunne afsalte vand, lave vertikalt landbrug, forøge computernes ydeevne til kvanteniveau og flytte hegnspæle indenfor fysikken og biologiens naturlove.«

Læs også: Sådan handlede de private investorer i november

Læs også: Derfor kan danske aktier blive ramt i 2022