Henter kommentarer

3 mulige aktievindere til 2022: 'Det er en kvalitetsaktie, der er enormt billig'


Hvilke aktier er værd at have i 2022-porteføljen?

Det har Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef hos rådgivningsvirksomheden HC Andersen Capital, et bud på. Valget er faldet på tre danske aktier, og det er sket ud fra en forventning om hvilket rentemiljø, vi befinder os i i det nye år.

»Jeg tror, at 2022 bliver todelt. Først vil fokus være på, at prisen på penge stiger, men derefter vi vil få en vending tilbage mod vækstaktier,« udtaler aktiechefen

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske - det tror han venter os nu

»Jeg har ledt efter aktier, hvor du gør en god handel. Jeg taler ikke om value-aktier, men selskaber, hvor aktien er faldet for kraftig, og hvor du så undgår du en eksplosiv prissætning,« udtaler Michael Friis Jørgensen.

GN Store Nord
Den første aktie, som aktiechefen fremhæver, er den danske høreapparatkæmpe GN Store Nord. Det danske C25-selskab er faldet mere end 20 pct. i løbet af de sidste 12 måneder, men nu er prissætningen blevet mere rimelig, mener Michael Friis Jørgensen. Selskabet har potentiale til at ride med på en strukturel bølge, vurderer Michael Friis Jørgensen.

Læs også: 3 'billige' aktier til 2022: 'Vi ser mindst 50 pct. kurspotentiale'

»GN Store Nord har store chip-problemer lige nu, men det kan vende i løbet af 2022. Når problemerne først er overstået, kan de ride med på en langsigtet strukturel bølge af hybridarbejde, altså det hvor vi skiftevis arbejder hjemme og på kontoret. Det er noget, som selskabets Audio-division ventes at nyde rigtig godt af,« udtaler han.

Aktiechefen peger samtidig på, at GN Store Nord med dets Jabra-brand er godt eksponeret mod salget af høreapparater i detailbutikker. Det kaldes også for OTC-markedet, der dækker over salg over disken (på engelsk 'Over The counter').

Maersk Drilling
Den anden aktie, som Michael Friis Jørgensen vil pege på til 2022-porteføljen, er Maersk Drilling-aktien. Det danske selskab udlejer borerigge og boreskibe i oliebranchen og er på vej til at fusionere med amerikanske Noble. Drilling-aktien er for ham at se relativ billig, og det er ikke priset ordentlig ind i aktiekursen, at der ventes at komme store synergieffekter ud af fusionen.

Læs også: 3 aktier til 2022: 'Det er en meget veldrevet maskine'

»Det er ikke en aktie til den helt lange, 10-årige bane, men olieinvesteringerne kommer ikke til at falde foreløbig, og nu ser vi konsolideringer i sektoren. Jeg tror, at indtjeningen kommer til at stige i drilling-sektoren.« udtaler han.

Han mener samtidig, at 'carbon capture and storage'-fortællingen, der handler om at indfange CO2 og deponere det i undergrunden, vil få mere plads fremover, og det kan skabe investor-interesse.

Schouw
Den tredje aktie, som kunne være et bud til 2022-porteføljen er danske Schouw. VI taler om et industrikonglomerat, der består af seks specialiserede virksomheder, som hver for sig har egne datterselskaber. Det er et selskab med en enormt veldiversificeret portefølje, fortæller Michael Friis Jørgensen. Hvis væksten overrasker i 2022, så vil det være en god kvalitets industriaktie at ligge i, vurderer aktiechefen. Han hæfter sig ved, at aktien er billig i forhold til dens sektor.

»Det er en aktie, der er så enormt billig for en så veldiversificeret industriportefølje. Schouw-aktien er blevet presset ned af forsyningskædeproblemerne,« udtaler han.

Læs også: Aktiechef: Kig efter value-aktier - du finder dem her

Michael Friis Jørgensen forventer, at der kommer et skifte i udfordringerne med forsyningskædeproblemerne. Investorerne har jagtet vinderne af udfordringerne, men på et tidspunkt vil der ske et skifte, hvor der vil blive samlet op i 'taberne'. Det var eksempelvis det, som vi også så med coronavinderne kontra coronataberne, forklarer han:

»Jeg behøver ikke at købe det, der har gavn af forsynskædeproblemerne fortsætter, for på et tidspunkt sker der et skifte, og jeg kan godt lide at ligge der i forvejen, når skiftet sker,« udtaler han.

Aktiechefen understreger, at han sørger for at købe aktier, der har en rimelig prissætning, for det forventer han, at markedet har fokus på i begyndelsen af 2022. Du kan læse mere om Schouw i Lau Svenssen om dansk konglomerat: 'Value for money - køb-gem-glem'

Læs også: Faresignal: Musk, Bezos og Zuckerberg dumper egne aktier

Porteføljeforvalter Knut Gezelius er også kommet med et bud på tre aktier til 2022-porteføljen. Det kan du læse mere om i 3 'billige' aktier til 2022: 'Vi ser mindst 50 pct. kurspotentiale'

Hos Artha Kapitalforvaltning er man også kommet med et bud tre aktier, der er værd at have i 2022-porteføljen. Det kan du læse mere om i artiklen 3 aktier til 2022: 'Det er en meget veldrevet maskine'

Den danske kapitalforvalter MW Compounders har her sit bud på tre mulige vinderaktier til 2022. Det kan du læse mere om i 3 mulige vinderaktier til 2022: 'Aktien handler med en stor rabat'.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Gift eller i parforhold? Disse regler bør du kende

Læs også: Saxo Bank: Inflationen vil fortsætte – det vil disse aktier nyde godt af