Henter kommentarer

4 pct.-lån tæt på at lukke

Foto: Kasper Palsnov
Vis mere

4 pct.-lånet med ti års afdragsfrihed fra Totalkredit er tæt på at lukke.

Sådan lyder det fra Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

»4 pct.-lånet med afdragsfrihed ligger klinet op ad kurs 100. Skulle det ende dagen med en gennemsnitskurs på mere end 100, så er lånet fortid fra i morgen,« siger han og tilføjer:

»I så fald vil det være første gang siden starten af i år, at 4 pct.-lånet med afdragsfrihed forsvinder fra lånehylderne.«

Videre fra privatøkonomen lyder det, at der er gode alternativer til de boligejere, der står og skal bruge fastforrentet finansiering til eksempelvis boligkøb eller boligrenovering., da det allerede nu er muligt at få 3,5 pct.-lån.

»Den seneste måneds rentefald falder samtidig ganske kærkomment sammen med næste opsigelsesfrist for boligejere med fastforrentede lån ved udgangen af oktober,« siger Brian Friis Helmer.