De amerikanske forbrugerpriser steg i december med 7 pct. målt over de seneste 12 måneder.
Det er det højeste niveau siden juni 1982.
Forud for offentliggørelsen af tallet, havde økonomer ventet en stigning på netop 7 pct. for den forgangne måned.
Tilbage i november ramte den amerikanske inflation en stigningstakt på 6,8 pct., og kerneinflationen ramt 4,9 pct.
Ifølge Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank, er en del af forbrugerprisstigningerne drevet af højere energi- og fødevarepriser. Han hæfter sig dog ved, at priserne også stiger mere bredt. Forbrugerpriserne eksklusiv fødevare- og energipriser- var i december 2021 5,5 pct. højere end i december 2020.
»Den amerikanske centralbank er presset fra flere sider. Selvom beskæftigelsen fortsat er næsten 3,6 millioner lavere end i februar 2020, så er arbejdsmarkedet ret stramt, idet jobefterspørgslen er høj, virksomhederne har svært ved at finde arbejdskraft og lønvæksten er høj,« skriver han i en kommentar og tilføjer:
»Den lavere beskæftigelse er primært et udtryk for, at arbejdsstyrken er faldet, bl.a. fordi mange ældre er gået på pension og ikke har tænkt sig at komme tilbage, i hvert fald ikke her og nu. Samtidigt er inflationen utrolig høj, ligesom inflationsforventningerne, især for de kommende år, er meget høje i forhold til før-coronakrisen. Det øger risikoen for, at den høje inflation bider sig fast.«
I løbet af 2021 vendte den amerikanske centralbank, Fed, på en tallerken, hvad angår de pengepolitiske signaler, lyder det fra chefanalytikeren.
»Den amerikanske centralbank vendte i løbet af 2021 på en tallerken, hvad angår de pengepolitiske signaler. Man gik fra at afvise stramninger af pengepolitikken til nu at afslutte QE støtteopkøbene hurtigere og signalere flere rentestigninger i løbet af i år. Faktisk er man kommet så langt, at man også er begyndt at diskutere, hvornår det er passende at reducere mængden af opkøbte obligationer igen, og hvor hurtigt det skal ske,« skriver Mikael Milhøj Olai.
Inflation er, når priserne på forskellige varer og tjenester stiger bredt set og vedvarende i samfundet.
Det er et scenarie, hvor priserne på et bredt udsnit af varer bliver ved med at stige år efter år. Det er den samme gamle historie om, hvordan en is eller en sodavand kostede meget mindre i dine forældres barndom. Prisen - og også lønnen - var meget lavere dengang. Stigningen i priser og løn er det, som vi kalder for inflation. Der er med andre ord ikke tale om en prisstigning på en specifik varer, men en generel tendens.
Konsekvensen ved inflation, at du kan købe mindre for 100 kr., end du kunne før prisstigningerne. Dine 100 kr. er med andre ord blevet mindre værd. Det omtales også som, at din købekraft forringes.
Når der er høj inflation, så kan det være svære for forbrugere og virksomheder at finde ud af, hvordan pengene skal bruges, påpeger man hos Nationalbanken.
»Lav og stabil inflation giver forbrugere og virksomheder mulighed for at tage prisændringer på en vare som udtryk for, at den enkelte vare reelt er blevet dyrere eller billigere. Hvis inflationen er høj og svingende, vil denne gennemsigtighed i priserne forsvinde, fordi opfattelsen vil være, at ”alting stiger”, uden at nogen ved hvor meget. Det gør det vanskeligere at træffe beslutninger for virksomheder og forbrugere,« påpeger Nationalbanken.
Det modsatte af inflation er deflation. Når der er deflation i et samfund, falder priserne i økonomien.
Læs også: Mads Skjerns hus er solgt
Læs også: Strateger: Disse aktier er 'for billige til at ignorere'
