Henter kommentarer

Bøgerne du SKAL læse – anbefalet af chefstrategen

Hurtige nyheder og kursreaktioner fylder en del på Euroinvestor, men har man brug for at fordybe sig og blive endnu klogere på markedet, kan fagbøger være vejen frem.

Men hvilke bøger skal man så vælge? For at gøre det nemmere har Euroinvestor spurgt en række kendte eksperter, hvilke bøger om investering der er deres absolutte favoritter – denne gang Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden.

  • 'Efficiently Inefficient' af Lasse Heje Pedersen

»En super velskrevet og god bog, som på relativt få sider introducerer læseren til investering, og hvordan finansmarkederne fungerer – både teori og praksis. Bogen giver en introduktion til forskellige typer af investorer og handelsstrategier for den aktive investor. Undervejs er der interviews med prominente investorer, der giver bogen et ekstra løft og lethed.«

  • 'Asset Management – A Systematic Approach to Factor Investing'
    af Andrew Ang

»En rigtig god motorvej til at forstå markederne og kapitalforvaltningen. Ang formår på en god måde at give et overblik, uden at det bliver alt for teknisk, men på samme tid giver han mulighed for at yderligere fordybning i emner med gode kildehenvisninger undervejs. Bogen giver et godt indblik i, hvordan faktorinvestering fungerer – det vil sige, hvilke underliggende risikofaktorer som driver de forskellige aktivklasser, samt hvorfor man som investor på længere sigt bliver kompenseret for den risiko, man tager. Den bog jeg ville ønske, eksisterede for eksempel under min studietid.«

  • 'Geopolitical Alpha – An Investment Framework for Predicting the Future' af Marko Papic

»Bogen, som jeg læste sidste år, gjorde indtryk på mig. Den er skrevet af en analytiker, som jeg igennem mange år har fulgt professionelt. Han har altid været spændende – blandt andet på grund af sin meget direkte retorik og holdninger. Politik er for mange investorer, inklusiv mig selv, er en utrolig svær størrelse at investere efter. Marko Papic giver et bud på en tilgang til, hvordan man som investor kan forholde sig til politik som risikofaktor. Han behandler ofte politikere ud fra at se på deres begrænsende faktorer, for eksempel økonomiske, snarere end hvad de rent faktisk ideologisk gerne vil opnå.«

Du kan også se favoritter fra: