Henter kommentarer

C25-topchef får tildelt aktier for millioner


Ledelsen i det danske vaccineselskab Bavarian Nordic har torsdag fået tildelt aktier for millioner. 

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra Bavarian Nordic

Eksempelvis har topchef Paul Chaplin fået tildelt i alt 26.736 aktier med en pris per aktie på 108,89 kr. for et samlet beløb på 2,9 mio. kr. 

De tildelte aktier er såkaldt betingede aktier samt matching shares, som er tildelt i overenstemmelse med  bestyrelsens beslutning om at udskyde halvdelen af ledelsens kontante bonus for 2023. I stedet er halvdelen årets bonus til ledelsen således konverteret til betingede aktier. 

»Aktierne, inklusive matching shares vil blive overdraget til modtagerne om 3 år fra dags dato, forudsat at alle betingelser for overdragelse er opfyldt,« fremgår det af meddelelsen. 

Ledelsen i Bavarian Nordic har således fået tildelt: 

  • Paul Chaplin (adm. direktør): 26.736 aktier - svarende til 2,9 mio. kr. 
  • Henrik Juuel (Finansdirektør): 15.073 aktier - svarende til 1,6 mio. kr. 
  • Jean-Christophe May (Salgsdirektør): 12.538 aktier - svarende til 1,3 mio. kr. 
  • Laurence De Moerlooze (Chief Medical Officer): 12.052 aktier - svarende til 1,3 mio. kr. 

  • Anu Helena Kerns (Personalechef): 8.893 aktier - svarende til 968.397 kr. 

  • Russel Thirsk (Driftsdirektør COO): 11.757 aktier - svarende til 1,2 mio. kr. 

Alle direktører har fået tildelt de betingede aktier til en pris på 108,8 kr. per aktie. 

Bavarian Nordic-aktien koster i øjeblikket knap 150 kr. på børsen i København. Den er faldet med 30,5 pct. det seneste år. 

Onsdag har Bavarian Nordic også offentliggjort sit endelige regnskab for 2023, hvilket du kan læse mere om her