Man skal være påpasselig med udelukkende at være investeret i de helt store indeks.
Sådan lyder det fra Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen & Partners i dagens udgave af Millionærklubben.
For selvom det kan virke dejligt trygt at placere sine penge i et stort indeks fremfor at håndplukke enkeltaktier, skal man stadig huske den kritiske tænkning, hvis strategien er ren passiv indeksinvestering.
Læs også: Gammelt investorhit fylder mere hos milliardforvalterne
I flere tilfælde er det nemlig ganske få selskaber, der trækker udviklingen i de store indeks.
»Vi kan se i år, at det faktisk har været usædvanligt få aktier, der har drevet S&P 500 op. Faktisk den laveste andel, hvis man går tilbage til 2005. Det er mellem 20 pct. og 30 pct. af aktierne der har klaret sig bedre end markedet, og det er de store tunge vækstaktier, der har gjort comeback og faktisk gjort et flot comeback efter at have været oversolgt,« siger Henrik Henriksen, der har en fortid som chefstrateg i et af landets store pensionsselskaber, Velliv.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Han nævner blandt andet de amerikanske small cap-aktier, som nogen der har klaret det skidt i år, lige som også det toneangivende amerikanske Dow Jones-indeks halter.
»Så hvis man skal kigge sig godt for. I år har det været godt at i Nasdaq og S&P 500, men kedeligt at ligge i Dow Jones.«
Dow Jones-indekset er siden årsskiftet gået frem med 2,5 pct. omfatter de 30 største og mest omsatte aktier på New York Stock Exchange. Blandt andet Apple, Nike, Microsoft, Disney og McDonald’s.
Læs også: Endnu et prishug fra Tesla
S&P 500 er steget 8,6 pct. i år og består af 500 store amerikanske virksomheder. Indekset giver derfor et godt fingerpeg om temperaturen på det amerikanske marked. Nasdaq omfatter primært omfatter teknologi- eller internetrelateret aktier som Google, Microsoft, Amazon og Intel og er siden årsskiftet braget frem med 17 pct.
Ifølge Henrik Henriksen bør man kigge på, hvad de forskellige indeks består af. Vækstaktiernes seneste stigning har nemlig været drevet af forventninger om, at økonomien ville bremse op og at renterne på obligationsmarkedet er faldet.
Læs også: Nordea-strateg: Sådan vil jeg placere 100.000 kr. lige nu
»Det har aktiemarkedet oversat til ‘lad os få købt nogen vækstaktier’, men det står ikke skrevet i sten, om det er obligationsmarkedet der har ret eller aktiemarkedet,« siger chefstrategen og fortsætter:
»Får obligationsmarkedet ret, vil den manglende styrke og bredde i S&P 500-indeks blive et problem, for det man godt kan lide, når man kigger på aktier, er, at der er en stor bredde bag stigningerne.«
Læs også: Her får du mest ferie for pengene – og mindst
Er man alligevel mest til passiv indeksinvestering og ikke orker at gøre det helt store hjemmearbejde, har Henrik Henriksen et par bud på, hvor man kunne placere sine penge.
Han fremhæver globale indeks, men der skal man igen være opmærksom på, at USA typisk fylder 60 pct. Til gengæld udgør vækstaktier mindre i eksempelvis europæiske indeks og emerging markets.
Læs også: Positiv overraskelse i boligsalget: 'Fremgangen er meget tydelig'
Læs også: Analytiker om kendt gigant: Svær tid at være investor – men der kan være håb forude