Henter kommentarer

Dansk topchef køber op i populær dansk aktie


Poul Due Jensen, der er topchef i den danske virksomhed Grundfos og bestyrelsesmedlem i Green Hydrogen Systems, har tirsdag købt aktier for 247.456 kroner i sidstnævnte.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra Green Hydrogen Systems, der er blevet sendt ud fredag.

Poul Due Jensen, der blev en del af bestyrelsen i Green Hydrogen i april 2023, har købt 8.800 aktier til en pris på 28,12 kroner per aktie, fremgår det af meddelelsen.

Siden er aktien faldet, og fredag eftermiddag koster en aktie i Green Hydrogen Systems 26,3 kroner per aktie.

Green Hydrogen Systems er ellers steget med 7,3 pct de seneste tre måneder og det seneste år er aktien gået frem med 36,7 pct.

Læs også:

Euroinvestor har tidligere spurgt den gavede investor Jens Løgstrup om, hvad man skal tænke hvis et selskabs topchef køber op eller sælger ud. Han forklarede, at det var noget han holdt tæt øje med:

»Insiderkøb er noget, som jeg holder øje med. Hvis jeg ser en aktie, der er attraktiv og ser, at ledelsen køber op, så er det med til at skærpe min interesse for aktien. Dem, der sidder i selskabet - direktøren eller bestyrelsen -  har jo en bedre forudsætning for at vide, om det er en god idé at købe aktien,« sagde han til Euroinvestor.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Poul Due Jensen overtog ledelsen i grundfos i 2020, efter den daværende topchef Mads Nipper, der nu er i Ørsted.

Dermed kunne han fortsætte Due Jensen-familliens historie i Grundfos-koncernen, der blev stiftet af hans farfar Poul Due Jensen i 1945.

Han indtrådte i bestyrelsen hos Green Hydrogen Systems i marts 2023.

Green Hydrogen Systems holder til i Kolding og er et mindre børsnoteret selskab, der producerer elektrolyseanlæg til produktion af brint. Brint er et grundstof, som mange anser for at være centralt i den grønne omstilling.

Læs også: Kapitalforvalter: 'En god aktie at holde'

Læs også: Særligt håb sendte aktierne i vejret – nu breder tvivlen breder sig