Investorer dumper i stor stil danske aktier torsdag, men det der rammer danske aktier lige nu, kan fortsætte i flere uger.
Det vurderer Danske Banks senior investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen, ifølge Børsen. Til sammenligning er det toneangivende danske aktieindeks – C25-indekset – faldet 2,9 procent på få timer.
»Jeg tror, at rotationen mod valueaktier kan fortsætte frem til regnskabssæsonen i februar og skabe bølgegang på markedet,« udtaler han til Børsen. Value-aktier er populært sagt billigt prisfastsatte aktier. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Sydbank: Det løber koldt ned ad ryggen på investorer, hvis du kan huske 2018
Det sker, efter den amerikanske centralbank onsdag offentliggjorde referatet fra rentemødet i december, hvor flere Fed-direktører var parate til blandt andet at hæve renterne hurtigere end ventet.
Lars Skovgaard Andersen har over for Euroinvestor tidligere forklaret, at finansaktier måske kan beskytte din portefølje mod kursfald. Det kan du læse mere om i 'Strateg: 'Det her er en af de ting, som jeg synes, at du skal købe'
Nordnets investeringsøkonom Per Hansen støtter i et interview hos Euroinvestor den udlægning, at danske aktier er blevet ramt af en rotation i markedet. Det skyldes, at der med meldingen fra den amerikanske centralbank onsdag er kommet mere fokus på aktiers prisfastsættelse. Den tilgang sænkede onsdag især amerikanske teknologiaktier, mens det torsdag kan forklare de danske kursfald.
Læs også: Storbank: Derfor er Novo Nordisk-aktien billig ved den her pris
Både det amerikanske og danske aktiemarked er nemlig proppet med vækstaktier, der er særligt sårbarer over for rentestigninger, forklarer han.
»Vi har mange aktier, der falder meget. De danske kursfald skyldes efterdønningerne fra USA onsdag, og at visse danske selskaber har en prisfastsættelse, der gør dem sårbarer, når der kommer meget fokus på prisfastsættelsen,« forklarer Per Hansen til Euroinvestor.
Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske – det tror han venter os nu
Sampensions aktiechef Philp Jagd er enig i med Danske Banks strateg i, at value-aktierne kan være et godt sted at søge ly, når det stormer på aktiemarkedet.
»Specielt hvis arbejdsmarkedet i USA fortsætter i samme gode form som onsdagens jobtal fra ADP viste. Det taler for, at value-aktier kan fortsætte med at outperforme vækst, ligesom Europa kan klare sig bedre end USA« siger han, ifølge MarketWire. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Pensionskæmpe: Tretten bud på 2022
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: 3 billige aktier til 2022: 'Aktien er voldsomt undervurderet'
Læs også: Milliardforvalter advarer mod børsstormvejr: Det bør du gøre nu
