Henter kommentarer

Godmorgen, her er dagens vigtigste finansnyheder


Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.

I dag kommer en ny aktie på den danske børs

I dag kommer en ny aktie på den københavnske fondsbørs.

Det er slæbebådsrederiet Svitzer, som bliver udskilt fra Mærsk-koncernen, og dermed i samme omgang bliver udskilt fra Mærsk-aktierne, og nu bliver noteret i egen ret.

Det vides endnu ikke, i hvilken kurs en Svitzer-aktie vil handle, da det vil blive bestemt af markedet.

Den garvede investor Lau Svenssen vurderer, at Svitzer-aktien kommer til at koste mellem 150-200 kr. i mandagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben.

Læs mere her

Dansk vaccineselskab modtager ordre på 484 mio. kr.

Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic har indgået en kontrakt med EU om at levere sin koppevaccine til det 'strategiske beredskab' i unionen.

Kontrakten har en værdi af 65 mio. euro - svarende til 484,7 mio. kr. og skal leveres i 2025.

Kontrakten følger to tidligere kontrakter, indgået i 2023 og leveret i 2024, på koppevacciner til EUs lagre på tværs af Europa, fremgår det af en meddelelse.

»I de senere år har offentlige sundhedskriser understreget behovet for at opbygge en robust infrastruktur på tværs af EU, når det gælder udrulning af vacciner i nødsituationer.,« udtaler adm. direktør i Bavarian Nordic Paul Chaplin, der fortsætter:

Læs mere her

Dansk bryggerigigant med friske tal: Fastholder forventningerne og vil købe aktier for 1 milliard

Carlsberg rammer på linje med forventningerne.

Det fremgår af en handelsopdatering, som den danske bryggerigigant har offentliggjort tirsdag.

Volumenvækst er landet på 2 pct. de første tre måneder af 2024, og det er lavere end forventningerne fra analytikerne, der regnede med en volumenvækst på 2,16 pct.

Carlsberg holder fast i sine forventninger til væksten i indtjening for året, så den fortsat lyder på mellem 1 og 5 pct.

I meddelelsen fremgår det også, at Carlsberg lancerer et nyt aktietilbagekøbsprogram på en værdi af en mia. kr.

Læs mere her

Markedstendenser

Mandag bød på små plusser på de europæiske aktieindeks, da investorerne vurderede regnskabssæsonen og udsigterne til en mindre restriktiv pengepolitik fra de store centralbanker. Det skriver Nordea i en morgenrapport. 

Tirsdag byder på amerikansk forbrugertillidstal og en ny måling for inflationen i eurozonen.  Europæisk inflationstal kommer til at give markedet en idé om, hvorvidt en rentenedsættelse i Juni kommer til at være inden for skiven. Forventningen er, at inflationen vil ramme lige på eller måske endda lige under inflationen for marts, der lød på 2,4 pct. Det kan du læse mere om her.

Dagens tal og begivenheder

  • Inflation - Eurozonen
  • Forbrugertillid - USA

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.

Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer