»Det kræver ikke en større økonomisk uddannelse at komme i gang.«
Sådan lyder det fra investeringskonsulent Karsten Idskov fra Spar Nord. Euroinvestor har spurgt ham, hvorfor man skal investere, og hvordan man bedst kommer i gang.
Penge kan kaste penge af sig. Det lyder måske skørt for nogen, men det er humlen bag investering. Man kan sagtens lade pengene stå på kontoen, men det er ikke altid den smarteste løsning, fortæller Karsten Idskov.
»Man vil typisk over tid få mere ud af at investere pengene end bare at lade dem stå på kontoen,« fortæller han og fortsætter:
»Afkastet er belønning over tid for at investere pengene. Der vil være udsving undervejs. Det kan ikke undgås. Nogle år vil være dårligere end andre, og nogle år vil man også have en risiko for at tabe penge.«
Det kan gå op og ned i investering, så hvad skal man gøre for, at det går mest op.
Der findes desværre ikke en guldopskrift, for der er ikke ét facit. Men Karsten Idskov kan til gengæld give en masse gode råd til, hvad man skal overveje. Først og fremmest anbefaler han, at man tager sin investeringsrejse skridt for skridt.
»Vær nysgerrig på de forskellige muligheder. Lad være med at kaste dig ud i for høj risiko fra starten af. Kom lige så stille i gang; start i det små og skalér op efterhånden, som erfaringen bliver større,« fortæller han.
Når det kommer til investering for unge, har investeringskonsulenten dog en klar anbefaling, når man skal til at i gang.
»Typisk er det en investeringsforening, som vi mener, at de unge skal kigge i retning af som noget af det første.«
En investeringsforening er en sammenslutning af investorer, der samler deres penge til at investere. Investeringsforeninger investerer i aktier – men også obligationer.
Det smarte ved investeringsforeninger er, at de giver god spredning, fordi ens investering går til en masse forskellige selskaber og brancher. Man slipper for, som Karsten Idskov påpeger, at »lægge alle æggene i en kurv«.
Der findes forskellige typer investeringsforeninger, som har forskellige gebyrer. Kort sagt er der to måder en investeringsforening kan blive styret på, og det har betydning for gebyrerne.
En investeringsforening kan nemlig være aktivt eller passivt forvaltet. Ved en aktivt forvaltet fond sidder der et team af medarbejdere, der er ansat til at rykke rundt på porteføljen for at skabe afkast. Derimod følger passive fonde udviklingen i forskellige indeks.
Det er oftest billigst at være investeret investeringsfond med en passiv forvalter.
Du kan læse mere om aktiv og passiv forvaltning i aktieordbogen her.
For uanset hvordan man griber det an, så må man også være indstillet på investering er forbundet med en vis risiko, at der er risiko for at miste penge.
»Det er man nødt til at forholde sig til på den ene eller anden måde«, fortæller Karsten Idskov og fortsætter:
»Al investering er forbundet med risiko, så man skal gøre op med sig selv, hvilken risiko man ønsker at påtage sig, når man er ude og investere sine penge.«
Derfor er det en god idé at overveje sin investeringshorisont. Altså, hvor lang tid tænker man, at pengene skal være investeret. Vil man investere i aktier gennem eksempelvis investeringsforeninger, så skal ens tidshorisont ikke være for kort.
»Vi skal i hvert fald ikke under tre år. Det er jo så uforudsigeligt at sige, hvad der kommer til at ske på den helt korte bane på aktiemarkedet. Der kan være dårlige regnskaber, der kan være noget, der overrasker positivt og negativt, så man er nødt til at have en horisont med sig.«
Hvis man er på den helt korte bane, kan det eksempelvis bedre betale sig at investere i obligationer med kort løbetid. Det er en form for lån, hvor man modtager et afkast eller betaling for at tage en risiko ved at låne sine penge ud til eksempelvis et selskab.
Afkastet består ved aktier af et udbytte, der er en del af et selskabs overskud, som udbetales til aktionærerne, samt kursgevinster og kurstab.
Afkast skal lande på en konto, og det har også en ret stor betydning. Man bliver nemlig beskattet af gevinsten fra sine investeringer, og satsen, altså den procentdel man bliver beskattet, varierer fra konto til konto.
Her bliver investeringsdybet kun endnu dybere. For der findes et hav af forskellige depottyper ude på markedet, som har hver deres fordele og ulemper.
Men et depot, som er populært hos de unge, er aktiesparekontoen.
Hver fjerde aktiesparekonto ejes nemlig af unge mellem 18 og 29 år. Det svarer til 67.000 unge, skriver Finans Danmark. Som indehaver af en aktiesparekonto bliver man hvert år lagerbeskattet 17 pct. af ens afkast.
Det kan du læse mere om her: Derfor kan aktiesparekontoen være god for dig: »Der er mange penge at hente ved at blive beskattet rigtigt«
Man kan blive overrumplet over alle de forskellige nuancer ved investering. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en rådgiver, som for eksempel en bankrådgiver, fortæller Karsten Idskov:
»Det er jo naturligt, at man som ung, der ikke har prøvet det før, mangler overblikket over alle de elementer, som gør sig gældende; beskatning, depottyper, handelsformer og værdipapirtyper,« påpeger han.
»Allier dig med nogen, der har erfaringer, for der kan være dyrt købte erfaringer hos andre, som man kan få god gavn af.«
Hvis du vil have flere gode råd, så kan du læse videre her:
Ung investor: Sådan får jeg råd til både aktier og øl med vennerne
Sådan fungerer skatten, når børn og unge investerer
Sådan investerer 16-årig – her er hans bedste tips til at komme i gang
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
