Henter kommentarer

Investeringsøkonom undrer sig: Danske skatteydere risikerer kæmpestort tab

Opkøb kan koste danske skatteborgere dyrt, vurderer investeringsøkonom. 
Opkøb kan koste danske skatteborgere dyrt, vurderer investeringsøkonom.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Statens opkøb af Københavns Lufthavne sker til overpris, og det er i virkeligheden en form for »statsstøtte« til vores allesammens pensionskasse, ATP.

Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, oven på mandagens udmelding fra Finansministeriet om, at staten vil købe ATPs aktier i Københavns Lufthavne.

»Det her ligner en politisk proces, hvor nogle har gjort ATP en tjeneste,« siger Per Hansen.

Han har især bemærket, at prisen, som staten vil betale for aktierne, ligger væsentligt højere, end kursen lå på i sidste uge.

Staten har besluttet at betale 32 mia. kr. for ATPs andel på 59,4 pct. af selskabet. Regner man lidt på det, betyder det, at den samlede pris på Københavns Lufthavne ligger på cirka 54 mia. kr. ifølge statens bud.

Dette er på trods af, at markedsværdien på selskabet fredag lød på cirka 29 mia. kr. Statens bud ligger altså cirka 86 pct. over markedsværdien i sidste uge.

»Hvis man kigger på aktiekursen, har den ikke været i nærheden af den pris, som man byder. Københavns Lufthavne har ikke udbetalt udbytte i tre år, og selskabet har ikke tjent vildt mange penge.«

»Selskabet skal op og tjene en del milliarder kroner om året, for at prisen, som staten betaler, bare giver nogenlunde mening, og det har Københavns Lufthavne ikke kunne levere de seneste år,« siger Per Hansen.

Med opkøbet vil staten ende med at eje cirka 98 pct. af aktierne i Københavns Lufthavne. Finansministeriet oplyser dog, at staten vil reducere sin andel til 50,1 pct. efterfølgende.

Den udmelding skaber undren hos investeringsøkonomen.

Læs også: Mangemilliardær deler advarsel til alle forældre

»Det er en mærkelig konstruktion, at staten lige pludselig skal betale ATP for deres ejerandel i lufthavnen, når man samtidig forventer at sælge ud af aktierne på sigt, så man lander på 50,1 pct,« siger Per Hansen og fortsætter: 

»Det bliver svært, hvis ikke staten skal tage et kæmpestort tab. Så man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er en god forretning. Det bliver svært at overbevise investorerne, som i sidste kun ville betale 3.700 kr. for aktien, om, at den nu er 6.800 kr. værd.« 

Spørger man Danmarks finansminister, Nicolaj Wammen, giver handlen dog ganske god mening for Danmark.

»Dermed fremtidssikrer vi, at lufthavnen også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, og vi sikrer gode rammer for, at lufthavnen som central dansk infrastruktur og en af Danmarks største arbejdspladser også i fremtiden bidrager positivt til den danske økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,« siger Nicolaj Wammen ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Læs også: Dansk kapitalforvalter ser tre gyldne aktier til 2025: Ser store kurstriggere forude

Investeringsøkonomen fra Nordnet køber dog ikke helt den forklaring.

»Jeg tror, at staten køber det til en høj pris for at beskytte ATP, og så fordeler man bare regningen ud på os allesammen og siger, at de har sikret dansk infrastruktur. Det er lidt noget vrøvl, for staten ejede allerede tæt på 40 pct. af aktierne,« siger Per Hansen.

Meddelelsen om statens opkøb af aktierne fik mandag Københavns Lufthavne-aktien til at gå amok på børsen. Aktien steg 60 pct. i værdi.

Københavns Lufthavne er det børsnoterede selskab, som står bag driften af Københavns lufthavn i Kastrup og Roskilde Lufthavn.

Millionærklubben byder 19. december indenfor til regnskabets time for Millionærklubbens faste hold. De har konkurreret hele året og har kæmpet en helhjertet kamp for at skabe afkast - nu er det tid til at gøre status. Hvad er de mest stolte af, hvilke udmeldinger ville de ønske, der ikke havde passeret æteren, og hvordan er deres aktuelle syn på verden og markedet her tæt på indgangen til et nyt år? Det kan du blive klogere på med et knivskarpt panel bestående af: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michelle Nørgaard, aktie- og bæredygtighedsstrateg i Jyske Bank og Anders Bæk, civilingeniør, forfatter og privat investor med særligt fokus på teknologiaktier og kunstig intelligens. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Dansk eliteaktie får skåret kursmål: Ser fortsat pænt potentiale

Læs også: Mulig aktieguldfugl - analytikerne ser kæmpe kurspotentiale