Henter kommentarer

Kæmpe minus hos dansk fodboldklub: Utilfredsstillende

Brøndbys cheftræner Steve Cooper under superligakampen mellem AGF og Brøndby IF på Ceres Park Vejlby i Aarhus søndag den 21. september 2025.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Brøndbys cheftræner Steve Cooper under superligakampen mellem AGF og Brøndby IF på Ceres Park Vejlby i Aarhus søndag den 21. september 2025.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den danske fodboldklub Brøndby IF kommer ud af det forgangne regnskabsår med et resultat før skat på -131 mio. kr.

Det fremgår af et dugfrisk regnskab.

Tallet landet nogenlunde som ventet, kan man videre læse - i hvert fald hvis man tager udgangspunkt i det seneste udmeldte forventninger.

Alligevel konstaterer fodboldklubbens bestyrelse, at de blodrøde tal er lavere end oprindeligt ventet, og det er »utilfredsstillende«, står der i regnskabet.

Til gengæld konstaterer bestyrelsen også, at Brøndby IF i det skæve regnskabsår 2024/25 har gennemført »væsentlige investeringer i både sportslig udvikling, kommerciel professionalisering og organisatorisk robusthed,« skriver fodboldklubben i regnskabet og tilføjer:

»Investeringerne underbygger Brøndby IF’s strategiske retning om, at klubben hvert år skal spille med om titler og deltage i europæisk ligaspil.«

Brøndby kan nemlig også melde om de højeste partnerindtægter nogensinde i klubbens historie i det forgangne år. Ligeledes har selskabet oplevet et rekordsalg af merchandise og »enorm« tilskueropbakning, der har resulteret i udsolgte sæsonkort og billetabonnementer.

I regnskabsåret 2025/26 venter Brøndby IF et resultat for skat mellem -40 mio. kr. til 20 mio. kr. 

Forventningen er baseret på fodboldklubbens præstationer i turneringer og aktivitet på transfermarkedet.

Brøndby-aktien dykker 0,3 pct., og siden årsskiftet lyder tilbagegangen på mere end 20 pct.