Amerikanske teknologiaktier bliver hældt ud af porteføljerne i disse timer og minutter.
Investorer sælger ud af aktierne af frygt for, hvad tidligere præsident Donald Trumps planer om nye toldsatser kan betyde for økonomien, skriver CNBC.
Det brede aktieindeks S&P 500 falder 1 pct. og er nu mere end 10 pct. under sit højeste niveau fra februar. Det toneangivende aktieindeks er igen i en såkaldt 'korrektion', hvor markedet falder mærkbart. Teknologiindekset Nasdaq falder hele 1,7 pct., men aktierne i Dow Jones holder niveauet.
Store teknologivirksomheder som Nvidia og Meta Platforms, der står bag Facebook og Instagram, er blandt dem, der faldt mest – med henholdsvis 5 pct. og 2,8 pct. Tesla falder 5,4 pct.
Kursfaldene er så voldsomme, at S&P 500-aktieindekset og Nasdaq-aktieindekset er faldet til deres laveste niveau siden september.