Henter kommentarer

USA indfører restriktioner på chipkæmpes fabrik i Kina


Den amerikanske regering har trukket tilladelsen til, at det taiwanesiske chipselskab TSMC, kan sende udstyr til sin fabrik i Kina. 

Det kan potentielt skade selskabets produktionskapacitet, på fabrikken i Kina, der dog ikke producerer selskabets nyeste og mest avancerede modeller, skriver Bloomberg.  

Helt konkret er der tale om, at den amerikanske regering fjerner en generel eksporttilladelse, hvilket betyder at TSMC nu skal sende 'individuelle ansøgninger' for de produkter og udstyr, de ønsker at sende til Kina. 

TSMC er et vigtigt selskab indenfor den globale chip-industri. Selskabet fremstiller og producerer chips for andre selskaber der designer dem. Kunderne tæller blandt andet Apple, Nvidia og AMD

Selskabet fylder også geopolitisk da det, udover sin placering på Taiwan, er vigtig for produktionen af chip til smartphones, militært isenkram, datacentre osv. 

TSMC-aktien er noteret både i Taiwan og USA, og aktien er oppe med 15,7 pct. i år indtil videre på børsen i USA. 

Hvis du gerne vil være klogere på Micron Technology, TSMC, Nvidia og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'. 

Den dykker ned i udviklingen af verdens kendte og populære computerchip-selskaber. Omdrejningspunktet er de enkelte selskaber og især tech-magtkampen imellem USA og Kina.

Hvis du gerne vil læse mere om udviklingen af kunstig intelligens, kan du læse eventuelt 'The Coming Wave: Technology, Power, and the Twenty-first Century's Greatest Dilemma', der udforsker, hvordan banebrydende teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi truer med at overvælde vores evne til at kontrollere dem.

Bogen handler mindre om specifikke selskaber sammenlignet med Chip War, men gør mere ud af at advare om, at disse teknologier kan destabilisere samfund og magtbalancer, hvis de ikke reguleres. Mustafa Suleyman argumenterer eksempelvis for behovet for en ny global tilgang til ansvarlig teknologiudvikling