Danskerne får flere penge mellem hænderne: Se, om du også scorer op mod 8000 kroner ekstra om året
I de næste år kan en særlig gruppe af danskere beholde flere af deres egne penge.
Men præcis hvem og hvor mange penge de forskellige har udsigt til at få i hånden, kan være lidt kringlet at forstå. Derfor har Euroinvestor allieret sig med privatøkonom i PFA, Camilla Schjølin Poulsen, der her guider til, hvem der får mere til sig selv.
Baggrunden for ændringen skyldes den skattereform, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtog i slutningen af sidste år. Hvor der blandt andet er lagt op til, at danskere i arbejde tilsammen vil få mere end 10 mia. kr. mere i egen lomme om året.
»Hver gang der sker ændringer i skattesystemet, kan det være spændende at kigge på, hvad det får af betydning for ens egen økonomi. Og efter det kan man se på, hvordan man får bedst gavn af det skattesystem, vi nu engang har,« siger hun.
De grupper, der får særligt meget ud af den nye reform, er følgende:
- Dem med årlig arbejdsindkomst mellem 640.000 kr. og cirka 2.760.000 kr.
- Pensionister med årlig indkomst mellem 589.000 kr. og cirka 690.000 kr.
- Dem der vælger at arbejde lidt før og efter folkepensionsalderen.
- Enlige forsørgere i beskæftigelse.
Tallene er i 2023-kroner, og derfor vil satsen stige lidt inden 2026.
Til de arbejdende
Tjener man mellem 640.000 og cirka 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, er Camilla Schjølins råd, at man i år og i løbet af 2025 giver den ekstra gas med pensionsindskud på ratepension og livrente.
For den indkomstgruppe falder personskatten nemlig fra 2026 med 7,5 pct. til 45,5 pct., og derfor falder skattefradraget af ens pensionsindbetalinger også.
Læs også: Vil du have knap 300.000 kroner mere i pensionisttilværelsen? Sådan gør du
»Eventuelt alt over den nuværende topskat på 640.000 kr. I det beløbsinterval får man skattefradrag på cirka 53 pct. i år og næste år,« siger hun og tilføjer:
»Er man på vej på pension, så overvej om en del af pensionsudbetalingen bør skubbes til 2026, hvor skatten er lavere.«
Befinder man sig i samme indkomstgruppe i 2026, når skattereformen helt er trådt i kraft, er der andre ting, man i stedet bør forholde sig til.
»Nu falder skattefordelen ved pensionsindskud med 7,5 pct. til cirka 45,5 pct., og derfor bør man overveje, om det er bedre at flytte lidt af pensionsindbetalingen fra ratepension/livrente til aldersopsparing,« forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
For dem, der har en årlig indkomst på over cirka 2,5 mio. kr. årligt – også kaldet top-top-skat – og har mulighed for selv at påvirke sin egen løn og pensionsindbetaling, er der to ting, som ifølge privatøkonomen bør overvejes.
»Det er overveje at øge lønnen og sænke pensionsindbetalingen lidt de næste 2 år, for så til gengæld at gøre det modsatte fra 2026.«
Hvorfor det er smart, skyldes, at topskatten stiger med 5 pct. i 2026, og for at undgå eller minimere topskatten, er der en række ting, man kan gøre.
»Man kan betale ekstra ind på ratepension eller livrente fra 2026, eller man kan omlægge løn til anden indkomst,« siger Camilla Schjølin Poulsen og fortsætter:
»For eksempel kan selvstændige sænke deres løn og i stedet øge det årlige udbytte.«
Til dem på pension
Og er man på pension, så bør man fra 2026 overveje at holde sin samlede årsindkomst under de to nye skattegrænser på henholdsvis 589.000 kr. og cirka 690.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det kan blandt andet gøres ved at justere på sine ratepensionsudbetalinger.
Læs også: Forbrugerrådet: Her er de bedste og billigste kreditkort
»Det er også klogt at bide mærke i, at den nye skattereform gør det endnu mere attraktivt at arbejde de to sidste år før folkepensionsalderen, samt de to første år efter folkepensionsalderen. Dette kommer oveni den vigtige ændring fra 2023, som betyder, at arbejdsindkomst ikke længere påvirker folkepensionens størrelse,« siger Camilla Schjølin Poulsen.
For de selvstændige
Er man selvstændig og har en virksomhedsskatteordning, VSO, kan man overveje at holde sin løn under de forskellige skattegrænser og skubbe resterende overskud til senere år.
»Med en virksomhedsskatteordning kan man selv bestemme, hvad man vil tage ud til løn, og her gør man klogt i at skele til de forskellige skattegrænser. Man kan for eksempel lægge sin indkomst lige under topskattegrænsen og skubbe resterende overskud til senere år,« siger privatøkonomen.
Er man til gengæld på pension, kan man i stedet påtænke om ens ratepension skal forlænges over flere år.
Se listen: Så meget har andre på din alder investeret
Til de enlige forsørgere
Selvom reformen, der altså gradvist implementeres, er særligt fordelagtig for dem med de højeste indkomster, påpeger Camilla Schjølin Poulsen, at det for alle gælder, at det fra næste år, bliver mere attraktivt at arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Er man enlig forsørger, er den nye reform endnu mere attraktiv. Enlige forsørgere er personer, der er alene med et eller flere børn og som ikke har fælles husførelse med andre.
»Enlige forsørgere i arbejde får et ekstra beskæftigelsesfradrag med den nye skattereform,« siger hun.
Ændringen sker allerede i 2025, og har man for eksempel en løn på 400.000 kr. årligt, kan man se frem til en gevinst på 7.225 kr. skattefrit mod de 2.100 kr., som ikke-enlige forsørgere i får.
Tjener man mere end det, eksempelvis 600.000 kr. årligt, stiger gevinsten til 7.975 kr.
Læs også: Har sparet tusinder på madposten: Her er Mettes tricks – det sidste er godt i pressede perioder
Læs også: Op mod 600.000 danskere kan få glæde af ny regel: 'Ikke længere nogle problemer'
