Der er særligt to datoer, der har betydning for, hvilken skat man skal betale af afkastet på sine aktier.
Sådan lyder det fra seniorrådgiver Søren Verup fra Beierholm Finansiel Rådgivning i tirsdagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben.
Den ene dato, som er særlig vigtig, er den 31. december 2005
Han forklarer, at man den dag stoppede med den såkaldte 3-års regel.
»Før var det sådan, at hvis man ejede en aktie i tre år og solgte den, så var den skattefri. Det lavede man om, så lige meget hvor lang tid, man har en aktie, så er den skattepligtig,« forklarer han.
Dog lavede man en overgangsregel, så hvis man har omkring 136.600 kr i noteret værdi købt før den 30. demcember 2005, så er de skattefrie, når man sælger dem.
»Anbefalingen var dengang, at de aktier skulle man lade ligge på en portefølje for sig, og ikke blande dem med en masse andre aktier, der blev købt senere,« siger Søren Verup og tilføjer:
»Hvis man dengang havde købt Novo, så har man over 1 mio. kr. i dag, som er skattefri ved salg.«
Du kan læse mere om den regel i denne artikel.
Læs også: Vil du investere for dit barn helt uden at betale skat? Her er opskriften
En anden dato, der er vigtig for, hvor meget man skal betale i skat af sine aktier, er den 19. maj 1993.
Datoen er vigtig i forhold til, hvis man skal finde ud af, om man har en gevinst eller ej, forklarer seniorrådgiveren.
Det skyldes, at en ændring af aktieavancebeskatningsloven betyder, at hvis man har købt en aktie før den pågældende dato, så kan man vælge at erstatte den kurs, som aktien blev købt til med handelsværdien den 19. maj 1993 - og dermed betale skat af afkastet fra den kurs.
Søren Verup forklarer, at man kan søge på datoen, og derefter finde en liste over, hvad de forskellige danske aktier havde af kurs på den dato.
Læs også: Skatteekspert: »Jeg vil ikke sige, at udbytteaktier er gode«
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
