Boligejerne skal ikke sætte næsen op efter flere rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank i år og heller ikke næste år, lød det mandag fra Danske Bank.»Vi har renten til at ligge helt stille det næste halvandet år,« sagde chefanalytiker i Danske Bank Frederik Romedahl til Euroinvestor. Men det er alt for tidligt at aflyse rentefesten.Som Frederik Romedahl selv gør opmærksom på, indregner markedet cirka 50 procents sandsynlighed for, at ECB-chef Christine Lagarde sænker renten en gang mere i år.Det vil bringe ECBs styringsrenten ned fra i dag 2,0 procent til 1,75 procent til glæde for boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente, der får ny rente hvert halve år, samt F1-lånerne.Nordea er på linje med Danske Bank og tror også, at ECBs rentenedsættelse 5. juni blev den sidste i år og næste år.Omvendt vurderer prognosemagerne i Nykredit og Totalkredit, at ECB vil sænke renten to gange mere inden udgangen 2026, så den lander på 1,5 procent.Hvordan kan økonomerne være så uenige?Jo, i Danske Bank mener man, at toldaftalen mellem USA og EU, hvor EU har accepteret 15 procent told, har skabt ‘tiltrængt klarhed’ for europæiske virksomheder, som sammen med en finanspolitiske saltvandsindsprøjning fra Tyskland - EUs suverænt største økonomi - vil sætte gang i væksten og dermed overflødiggøre yderligere rentesænkninger fra ECB.Sådan sådan ser man ikke på det i Totalkredit. Her påpeger chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard, at toldaftalen mellem USA og EU er fluffy, da der er tale om ikke juridisk bindende rammeaftaler uden de detaljer, der udgør en rigtig handelsaftale.Den analyse deler jeg.Usikkerheden for de europæiske virksomheder - herunder ikke mindst den store meddicinalindustri - er på ingen måde visket væk med den løse aftale med Trump. Samtidig hersker der fortsat enorm usikkerhed om, hvorvidt Trumps handelsaftaler overhovedet er gyldige. Amerikanske domstole er nemlig ved at vurdere, om han overskrider sit præsidentielle mandat, da told og handelsaftaler normalvis er en beslutning, der ligger i Kongressen.Det er rigtigt, at Tysklands store investeringer i jernbaner, veje og digitalinfrastruktur vil gavne væksten. Men jeg tror, at Danske Bank undervurderer, hvor lang tid det tager at få de mange milliarder euro ud at arbejde.Det tager meget lang tid at projektere en gennemgribende modernisering af de tyske veje og jernbaner, sende i udbud, indhente miljøgodkendelse mv. Det vil tage år.Christine Lagarde og co. vil - heldigvis! - ikke bare se passivt til, når væksten udebliver i andet halvår i år og et godt stykke ind i 2026.Der er styr på inflationen, som nu ligger omkring de to procent, som er ECBs målsætning. Så den skal hun ikke bekymre sig om længere.Derfor hælder jeg ligesom Sune Malthe-Thagaard mod, at ECB ikke har leveret den sidste rentesænkning i denne cyklus.Christine Lagarde kommer dog næppe til at sænke renten allerede på næste rentemøde 11. september.Hun er forsigtig og vil afvente mere data på, hvordan de seneste rentesænkninger, som 5. juni bragte styringsrenten ned på 2,0 procent, sætter sig i økonomien i eurozonen. Som Lagarde hare gentaget til hudløshed er ECBs rentebeslutning ‘dataafhængige’.Min vurdering er, at data i slutningen af 2025 vil vise, at væksten i euroområdet fortsat er bekymrende lav. Hvis Lagarde ikke sænker renten på rentemødet 30. oktober, så gør hun det derfor 18. december.Europa har ganske enkelt ikke råd til at vente på højere vækst.Om der kommer en rentesænkning mere fra ECB i 2026, er mere usikkert.Boligejere med helt korte rrealkreditlån kan altså - som jeg ser det - se frem til lidt lavere rente. Omvendt forholder det sig for de mange boligejere, der drømmer om, at nedkonvertere deres fastforrentede 5-procentslån til et 3,5-proccentslån. Selv om den amerikanske centralbank (Fed) nu forventes at sænke renten to gange i andet halvår i år, er der ikke udsigt til, at det vil slå 4-procentslånet af tronen herhjemme.Markedet har nemlig forlængst indregnet de forventede rentesænkninger i obligationskurserne, og får markedet ret, fastholder det 4-procentslånet som det toneangivende en rum tid endnu. Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her: {embedded type='node/custom_code_html' id='116805'}
