Boligredaktør: Nye nøgletal fra USA overrasker - derfor er det skidt nyt for danske boligejere

De var ventet med stor spænding, de amerikanske tal for, hvordan de såkaldte producentpriser (PPI) udvikler sig i USA.

De er nemlig en vigtig strømpil for, hvordan både inflationen og renterne udvikler sig i USA, som slår ind over Europas grænser og også smitter af på renten på de danske fastforrentede realkreditlån.

15.30 dansk tid fik vi syn for sagn: 

Producentpriserne steg langt mere end ventet. Stigningen lød på 3,3 procent i juli i år på årsbasis sammenlignet med juli sidste år. Markedet havde ifølge Bloomberg forventet en mere moderat stigning på 2,5 procent.

Fra måned til måned var stigningen endnu mere markant. Her var forventningen en stigning på 0,3 procent fra juni til juli, men producentpriserne hamrede op med hele 0,9 procent.

Stigende producentpriser vil helt eller delvist sætte sig i højere forbrugerpriser og er dermed et varsel om, at de amerikanske forbrugere kan se frem mod stigende inflation de kommende måneder.  

Hovedforklaringen på de stigende producentpriser er uden tvivl Donald Trumps toldmure, der gør det dyrere for amerikanske virksomheder at producere varer med toldbetalgte råvarer og komponenter som for eksempel stål og kobber og bildele af stål.

Det siger sig selv, at når det eksempelvis er dyrere for bilproducenter som for eksempel Ford at producere en bil, fordi Ford skal indkøbe toldbelagt stål, så bliver prisen, som forbrugeren skal betale for bilen ude hos bilforhandleren, også sat op. 

De højere end ventet producentpriser fik aktierne til at falde i både USA og herhjemme, mens den 10-årige amerikanske rente steg et nøk fra 4,20 procent til 4,24 procent.

Før offentliggørelsen af PPI-tallene var investorerne så godt som 100 procent sikre på, at den amerikanske centralbank (Fed) ville sænke renten fra 4,5 procent til 4,25 procent på sit næste rentemøde 17. september; ikke mindst fordi en nylig revision af tallene for jobskabelsen i USA viste et overraskende lavt antal nye job i USA.

Efter offentliggørelse af PPI-tallene er investorerne nu knap så skråsikre.

Den amerikanske centralbank har nemlig et dobbeltmandat: Den skal både sikre maksimal beskæftigelse og sikre stabile priser med en inflation omkring to procent.

Hvis Fed sænker renten 17. september, vil det ganske vist stimulere væksten og beskæftigelsen, men en rentesænkning vil også bære ved til det amerikanske inflationsbål, som lige nu ulmer med en inflation på 2,7 procent, en kerneinflation på 3,1 procent, og som med onsdagens PPI-tal meget vel kan bryde ud i lys lue de kommende måneder.

Fed-chef Jerome Powell kan derfor - som jeg ser det - meget vel tænkes at udskyde beslutningen om en eventuel rentenedsættelse til engang efter rentemødet 17. september - simpelthen fordi han vil afvente mere data på, hvordan de brandvarme producentpriser løber over i forbrugerpriserne.

Donald Trump vil frem mod rentemødet 17. september givetvis øge sit pres på Powell for at få ham til at sænke renten, men Powell har flere gange vist, at han er en mand med stamina, der ikke ligger under for Trumps utidige pres på den per definition uafhængige centralbank.

Jeg siger ikke, at Powell ikke ender med at sætte renten ned 17. september. 

De svage og nedjusterede jobtal taler for en rentesænkning, men torsdagens overraskende høje producentpriser viser, at det ikke er nogen let beslutning.

Lavere rente vil nemlig være at hælde benzin på inflationsbålet. Det ønsker Powell ikke. Hvordan han og resten af af Fed’s styrelsesråd ender med at afveje Fed’s dobbeltmandat, ved vi først 17. september.

Men herhjemme kan vi allerede nu konkludere, at de stigende,amerikanske producentpriser er et vink med en vognstang til danske boligejere med 30-årige, fastforrentede realkreditlån om, at de ikke skal sætte næsen op efter rentefald, der kan slå 4-procentslånet af tronen, foreløbig.