Boligpriserne hamrer op i og omkring København.Alene de seneste 12 måneder er prisen på en gennemsnitlig treværelseslejlighed på 80 kvadratmeter i hovedstadskommunen steget med 768.000 kroner svarende til en prisstigning på voldsomme 17,7 procent eller en skattefri gevinst på 64.000 kroner - om måneden.Også huspriserne er stukket af i hovedstadsområdet, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. De eksorbitante pris- og friværdistigninger åbner en vifte af gyldne muligheder for de berørte boligejere. Her får du tre konkrete muligheder:1. Få lavere bidragssatsDe fleste boligejere har optaget et realkreditlån, da de skulle finansiere købet af deres hus eller lejlighed. Udover rente og afdrag betaler man et fast og løbende gebyr, bidragsatsen, til realkreditinstituttet.Jo højere belåning, man har, desto højere er bidragssatsen. Den højeste bidragssats betaler man i låneintervallet 60-80 procent af boligens værdi/købesum. Næstmest betaler man i låneintervallet 40-60 procent og mindst betaler man i låneintervallet 0-40 procent.Langt de fleste boligejere tog et realkreditlån på op til de tilladte 80 procent af købesummen, da de købte deres bolig. Men i takt med at boligpriserne stiger, fylder det oprindelige realkreditlån en mindre procentdel af boligens nuværende salgsværdi.Det kan man udnytte til at få en lavere bidragssats i forbindelse med en låneomlægning eller optagelse af et tillægslån.For forståelsens skyld tager vi et simpelt regneeksempel:For fem år siden købte 'Konrad' en ejerlejlighed i København for fire millioner kroner, som han finansierede med fuld realkreditbelåning på de tilladte 80 procent. Han optog et afdragsfrit lån på 3,2 millioner kroner. De resterende 20 procent lagde han kontant, da han havde scoret en gevinst på et salg af en andelslejlighed.I dag er hans lejlighed steget til 5,5 millioner, og derfor udgør hans lån på 3,2 millioner kroner nu kun 58,2 procent af lejlighedens salgsværdi.Det betyder, at Konrad nu med en simpel manøvre kan slippe for den dyreste bidragssats i låneintervallet 60-80 procent:Konrad går i banken, som i forbindelse med et tillægslån (i Nordea skal tillægslånet eksempelvis være på mindst 100.000 kroner), genberegner bidragssatsen ud fra lejlighedens nyvurderede værdi på de 5,5 millioner kroner. Det bringer belåningsgraden under 60 procent af boligens værdi, og nu er den dyreste bidragssats visket væk.2. Billigt lån til bil eller andet større forbrugsgodeVi bliver hos Konrad. Han vil gerne have en lille bil, som han skal låne pengene. I stedet for at optage et billån, tager han et tillægslån i sin bolig på 150.000 kroner. Han vælger et 10-årigt realkreditlån med afdrag, der aktuelt har en kuponrente på to procent og en effektiv rente på cirka tre procent. Det er væsentligt billigere end bankernes billån, for eksempel ligger den variable rente på et 10-årigt billån hos Nordea på 5,1-7,2 procent.Et tillægslån kan eksempelvis også bruges til at finansiere større forbedringer af boligen.3. Spis dine murstenTidligere satte mange ældre en ære i at efterlade en gældsfri bolig til arvingerne. I dag er det blevet mere almindeligt, at man som pensionist spisder af den friværdi, som stigende boligpriser - og afdrag på boliglånene - har akkumuleret over tid.Det kan man gøre på en række måder:For det første kan man sælge boligen og i mange tilfælde trække en solid, skattefri milliongevinst ud, som man kan forsøde tilværelsen med i en ofte mindre og billigere bolig.For det andet kan man optage tillægslån i boligen - typisk op til en belåningsgrad på 60 procent- for at få ekstra pemnge af leve for. Her er det en god ide at være ude i god tid, da det kan være vanskeligere at få ja til et tillægslån i banken, når man er blevet pensionist, end mens man er på arbejdsmarkedet..For det tredje er der kommet flere nye nedsparingsprodukter på markedet. For eksempel tilbyder et nyt dansk selskab, Goodlife, at købe en andel af boligen, for eksempel 15 procent, mens man selv bliver boende. På den måde får man frigjort penge fra friværdien uden at skulle låne i friværdien og uden at skulle flytte.Et sidste godt råd: Før du farer ned i banken og belåner din friværdi, bør du -som bankernes rådgivere altid understreger under eller efter deres salgstaler - bkun låne penge, hvis behovet er der.Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her: {embedded type='node/custom_code_html' id='117278'}Millionærklubben Eksklusiv: Europas fremtid - er der endelig plads til begejstring?Hvor står Europa egentlig i den globale magtkamp? Er der overhovedet plads på den internationale scene til vort gode, gamle kontinent blandt det efterhånden ukendelige USA mod vest, og det til tider kyniske Kina mod øst? Og hvor stiller det europæisk erhvervsliv, der godt nok bryster sig af dyder som kvalitet og ordentlighed, men på finansmarkederne ofte taber til konkurrenterne i andre regioner.Millionærklubben byder indenfor til endnu et eksklusivarrangement torsdag den 28. august, hvor du kan bliver klogere på Europas økonomiske situation og investering i europæiske selskaber.Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:Henrik Henriksen, chefstrateg hos Petersen & Partners,og Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg.I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer
