I fem af landets 98 kommuner har flere lånt til boligkøb end samme tid sidste år.
Det viser friske tal fra Finans Danmark.
Det er særligt i kommunerne, der grænser op til København, at køberne har været på boligjagt. Det er også i de kommuner, hvor det ventes, at boligskatterne vil stige mest.
Størst har stigningen været i Tårnby, hvor 53 pct. flere har fået et nyt lån til køb af bolig.
»I flere hovedstadskommuner tæt på København har vi set en stigning i antallet af nye lån til boligkøb. Faktisk er tre ud af fem af de kommuner, der har oplevet en fremgang, en hovedstadskommune,« lyder det i en pressemeddelelse fra viceadministrerende direktør i Finans Danmark, Ane Arnth Jensen.
Hun tilføjer:
»Det er i nogle af de kommuner, hvor man har en forventning om, at boligskatterne vil stige mest. Det har højst sandsynligt fået flere til at fremskynde deres jagt på den næste drømmebolig.«
Den laveste aktivitet finder man i kommunerne Langeland og Lolland, hvor der er sket et fald på 40 pct. i forhold til samme periode sidste år.
I alt har 12.000 familier optaget et realkreditlån i årets tredje kvartal. Det er 9 pct. færre end samme kvartal sidste år.
Millionærklubben åbner dørene og inviterer indenfor til et arrangement med nogle af landets skarpe investeringshoveder 26. oktober klokken 17-19. Snakken vil gå på, hvordan man investorer som en »pro« sammen med Nina Movin, CEO i Otto Mønsted, Morten Springborg, temaspecialist hos C Worldwide og Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. Billetter kan købes på www.euroinvestor.dk/arrangementer
Læs også: Penge-influencere og tv-vært vil have privatøkonomi på skoleskemaet
Læs også: Økonom: Disse boligejere bør overveje at ændre deres lån


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner