Henter kommentarer

Så meget friværdi har sommerhusejerne scoret de seneste fem år

(ARKIV) Sommerhuse i Løkken, mandag den 15. juni 2020. Rekordmange har købt sommerhus i 2020, og hos mange er standarden for indbo og møbler blevet mere luksuriøs. Men forsikringen dækker anderledes end helårshuset. Det skriver Ritzau, onsdag den 28. oktober 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Sommerhuse i Løkken, mandag den 15. juni 2020. Rekordmange har købt sommerhus i 2020, og hos mange er standarden for indbo og møbler blevet mere luksuriøs. Men forsikringen dækker anderledes end helårshuset. Det skriver Ritzau, onsdag den 28. oktober 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Har man ejet et sommerhus i løbet af de seneste fem år, kan man være ganske godt tilfreds.

I hvert fald hvis man kigger på, hvordan priserne i den periode har udviklet sig.

Prisen på et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter, er nemlig steget 41 pct. siden 2019. 

Helt præcis er prisen gået fra 1,2 mio. kr. til 1.690.000 kr. for et sommerhus på 80 kvadratmeter.

Det viser beregninger, Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, har foretaget. 

Dykker man ned i tallene, er det særligt øst for Storebælt, at priserne har taget et nøk op. Tager man endnu mere øst på, er det der, priserne er stukket mest af. 

»Bornholm er den landsdel, hvor priserne er steget mest – og det gælder uanset om man kigger på den procentvise stigning eller stigningen i kroner,« siger Lise Nytoft Bergmann. 

Sommerhuspriserne på Bornholm er da også steget 73 pct. de seneste fem år, og det betyder, at et gennemsnitligt sommerhus er gået fra at koste 1.240.000 kr. til nu 2.140.000 kr.

Altså har sommerhusejerne kunne se friværdien vokse med 900.000 kr.

Selvom Bornholm i procent er det sted, priserne er steget mest, skal man til Sjælland for at finde det sted, priserne er steget mest i kroner og øre.

Det er nemlig i Helsingør kommune, hvor prisen for et gennemsnitligt sommerhus er braget frem med 1.120.000 kr. de seneste fem år fra lige knap 3,6 mio. fra omkring 2,5 mio.

Generelt har Helsingør været et sted, der har kunnet tiltrække et købestærkt segment, fortælle Lise Nytoft Bergmann.

»For 30 år siden var Helsingør også den dyreste kommune, og sådan er det også i dag. Det er områder som Hornbæk og Tikøb, der er meget populære blandt køberne,« siger hun.