Der er sket meget på de finansielle markeder i denne uge.
Renten faldt markant mandag, steg så tirsdag for at banke ned igen onsdag.
Uroen stammer fra en nervøsitet for, om bankerne kommer i problemer, som følge af den store stigning i renten, som centralbankerne har foretaget i kampen mod inflationen, forklarer Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.
Læs også: Totalkredit: Bankkrak sender renterne ned, men er det permanent?
»Der er meget stor usikkerhed om, hvor renterne skal hen og dermed for eksempel hvor meget mere boligejere med F-kortlån skal betale i rente, når der skal ny rente til sommer,« siger han.
»Indtil weekenden så det ud til at F-kort-renten ville komme op på cirka 4 procent fra 1. juli mod cirka 3 procent pr. 1. januar. Lige nu ser stigningen ud til at blive under halvt så stor. Og renten på lån med fast rente kan blive påvirket, men her er signaler for fremtidens rentebane vigtigere end selve renteforhøjelsen, vi forventer at se, senere på dagen,« tilføjer han.
I eftermiddag klokken 14.15 får vi nemlig ny rentemelding fra Den Europæiske Centralbank, og det vil forhåbentlig gøre os lidt klogere på, hvor renterne og dermed prisen på boliglån, skal hen, lyder det fra Sune Malthe-Thagaard.
Læs også: Rekordstort udbytte på vej til rederiaktionærer
»Det bliver det spændende at se, hvor meget Christine Lagarde hæver renten. Indtil fornyeligt var der konsensus i markedet om, at den skulle op med 0,5 procentpoint. Nu tror et stort flertal af investorerne, at Lagarde vil ryste på hånden og kun hæve med 0,25 procentpoint. Hvad hun vælger vil give en indikation på, hvordan hun mener centralbanken skal håndtere uroen,« siger han.
»Men det bliver mindst lige så spændende at høre, hvad hun siger og signalerer om fremtidens renteforhøjelser. Markederne er ikke længere i nærheden af at tro, at ECB’s rente skal toppe på cirka 4 procent, hvilket er 1,5 procentpoint højere end nu. Det var forventninger i sidste uge, men investorerne er kommet i vildrede,« tilføjer han.
Inflationen er fortsat for høj, så på den måde bør renten stadig meget højere op for at hæmme væksten og dermed inflationen, forklarer Sune Malthe-Thagaard.
Men får det bivirkninger for stabiliteten i bankerne, så kan det tale for lidt langsommere rentestigninger. Det er både af hensyn til den finansielle stabilitet, men også fordi bankuro kan få bankerne til at holde igen med udlån, hvilket vil hæmme væksten. Og hvad der hæmmer væksten, hæmmer inflationen, beskriver han.
Læs også: USA parat til at forbyde populær app
Læs også: Aktiepanik og børsnedsmeltning: Schweizisk gigant sætter ord på investorernes frygt
