Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Mit arbejde er på ingen måde kedeligt i øjeblikket. Det er det i virkeligheden meget sjældent. Men investorernes humørsvingninger er markante i øjeblikket, og det er utroligt spændende at følge med i. Et bankkrak i USA har senest fået investorerne til at skifte mening i forhold til, hvor meget centralbankerne vil sætte styringsrenterne op i de kommende måneder. Nu skal renterne alligevel ikke nær så meget op. Holder det, er det umiddelbart godt nyt for boligejere og boligkøbere. Alt efter effekten af den finansielle uro på økonomien selvfølgelig.
Læs også: Danske Banks globale chefstrateg: Er det slut med renteforhøjelser?
Centralbankerne i USA og Europa har allerede sat renterne markant op for at bekæmpe den meget høje inflation. Inflationen er begyndt at falde tilbage, fordi især energi- og fødevarepriserne er faldet. Men amerikansk og europæisk vækst har foreløbigt været robust over for de høje renter, så flere er kommet i arbejde, og antallet af ledige er stadig lavt. Det vidner om, at det går godt. Lidt for godt i virkeligheden.
Vurderingen på de finansielle markeder har derfor været, at inflationen kan blive mere bredt funderet, så prispresset i det kommende år snarere vil komme fra eksempelvis services, der udgør en stor del af økonomien, frem for energi og fødevarer. Derfor skulle renterne yderligere et godt stykke op frem mod sommeren i år for at lægge låg på efterspørgslen og dermed forhindre, at den høje inflation bider sig fast.
Grim bivirkning af højere renter
Nu er de forventninger skudt ned – i hvert fald indtil videre. Ikke forventninger til, at inflationen kan bide sig fast, men til, at renterne skal markant mere op. Den pludselige og markante rentestigning i løbet af det seneste lille års tid har nemlig vist sig at have en grim bivirkning på den finansielle stabilitet – i hvert fald i dele af systemet.
De højere renter har givet store kursfald på obligationer, hvilket blandt andet danske boligejere med fastforrentede boliglån har benyttet sig af ved at konvertere og skære en stor luns af gælden. Men det er sådan, at den kursgevinst, som boligejeren får, mister den investor, der ejer obligationen. Nogle af de investorer er dog banker, der placerer noget af indlånet i obligationer, og her vender vi tilbage til bankkrakket i USA.
Læs også: Totalkredit: Ny japansk nationalbankdirektør vil påvirke kursen på dit boliglån
Banken hedder Sillicon Valley Bank, hvor indlånerne begyndte at trække pengene ud, fordi de blev nervøse for at kunne få deres penge ud på et senere tidspunkt. Mange af dem havde nemlig indlån, der oversteg den amerikanske indskydergaranti på 250.000 dollar. Banken var derfor nødt til at sælge stort ud af deres portefølje af obligationer med et stort tab, og myndighederne måtte derfor træde til og overtage banken. Investorerne frygter, at der kan være flere af den slags historier forude.
Vil centralbanker ryste på hånden?
At en bank går ned som en bivirkning af stramningen i pengepolitikken er en grim overraskelse. Og det får investorerne til at spekulere i, hvorvidt det kan få den amerikanske centralbankchef Jerome Powell til at holde igen med yderligere rentestigninger af frygt for stabiliteten af bankerne. Den her slags grimme overraskelser smitter ofte på tværs af landegrænser, så selvom der er tale om en amerikansk bank, får det investorerne til også at overveje, om chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, kan komme til at stå med samme dilemma.
Der er ikke sket nogen ændring i vurderingen af amerikansk og europæisk økonomi. En krakket bank, der er forholdsvis lille i en amerikansk sammenhæng, har ikke i sig selv nogen effekt på aktiviteten i økonomien og dermed ikke på inflationen. De lavere renteforventninger er med andre ord kun et resultat af en vurdering, der tilsiger, at Powell og Lagarde kommer til at ryste på hånden og holde igen med nye renteforhøjelser. Centralbanker vil nemlig ikke kun sikre lav inflation, men også et stabilt finansielt system.
Læs også: Gigant falder til laveste niveau nogensinde
Sælg ikke skindet for tidligt
Får investorerne ret i deres forventninger, så er det umiddelbart godt nyt til de boligejere, der skal have ny rente på deres lån. Dem med kortest mulig rentebinding på seks måneder skal have ny rente 1. juli. For en uge siden så de ud til at skulle betale 1 procentpoint mere i rente til sommer. Med de renter, vi ser lige nu, vil den stigning være under halvt så stor. Også lån med fast rente er påvirket, og 5%-lånet er kommet lidt tættere på at lukke for tilbud, hvilket vil give 4%-lånet et comeback som ledende boliglån. De lavere renter vil give et tiltrængt pusterum til boligmarkedet, hvor priserne er faldet mærkbart siden i sommer.
Men vi skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, og boligejere med kort rentebinding kan hurtigt blive skuffede, inden de skal have ny rente 1. juli. De store rentefald er i øjeblikket drevet af panik på de finansielle markeder, og vi kan sagtens komme til at se, at renterne stiger markant mere, end markedet forventer i øjeblikket, hvis centralbankerne formår at genskabe tilliden til, at der er styr på den finansielle stabilitet. Inflationsbekæmpelsen er ikke slut, der er bare noget andet, der stjæler billedet lige nu. Rentemødet i Den Europæiske Centralbank i morgen og i den amerikanske centralbank i næste uge vil forhåbentlig gøre os klogere på, hvordan centralbankerne ser på dilemmaet mellem inflationsbekæmpelse og finansiel stabilitet. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at kede mig på arbejde lige foreløbig.
Læs også: Han forudså finanskrisen – nu sætter han ord på bankkollapset
Læs også: Nationalbanken med dyster melding: Så meget vil boligpriserne falde
