Renterne skyder op, og så sent som natten til tirsdag nåede den tiårige amerikanske rente 1,63 pct., hvilket er det højeste niveau siden starten af juni.
Derfor bør man eksponere sig mod bankaktier, lyder det fra Brian Kudsk, administrerende direktør i Artha Kapitalforvaltning.
»Der er en stor risiko for, at renterne vil fortsætte op, og netop bankerne vil nyde godt af stigende renter. Derudover er bankaktierne lavt prisfastsat i øjeblikket, men man skal have de lange briller på,« lyder det i en kommentar.
Selv er Artha for tiden overvægt at bankaktier, og favoritterne tæller Danske Bank og Jyske Bank – det skyldes blandt andet prisen og kendskabet til selskaberne.
»Vi holder os til de store danske banker, som vi kender ud og ind. De er billige og en god diversificering til de stigende renter,« siger Brian Kudsk i kommentaren.
Fortsætter renterne op, vil aktier som Ambu være blandt taberne, vurderer Brian Kudsk, og aktien er desuden af dem, kapitalforvalteren har størst undervægt på.
Hvilken retning markedet bevæger sig på den korte bane, kan blive trigget af renten og den kommende regnskabssæson.
Læs også: Pengene og kulturen: Investeringsstrategen slapper af med rock og malerpensel
Læs også: Ser massive muligheder i grønne aktier – to danske på favoritlisten


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner