“Et fleksibelt gennemsnits inflationsmål” bliver nu en fast del af ordforrådet på de finansielle markeder. I torsdags gjorde formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Jerome Powell, det klart, at man planlægger at justere sin pengepolitiske målsætning og sigte efter en inflation der over tid – i gennemsnit – er 2 procent. Jeg forventer, at den nye pengepolitiske målsætning vil føre til en stejlere rentekurve i USA, og en yderlige svækkelse af dollaren.
Det lyder måske i virkeligheden mest af alt som en ubetydelig teknisk ændring. Det har dog i mine øjne potentiale til at gøre pengepolitikken mere slagkraftig, når renten har ramt nul, hvilket da også er formålet med ændringen. Amerikansk økonomi er i dyb økonomisk krise, så timingen for skiftet er helt rigtig.
Jeg tror sagtens det kan vise sig at være en milepæl for global pengepolitik og de finansielle markeder. Det hører til sjældenhederne, at Federal Reserve justerer sin inflationsmålsætning – det gjorde man senest i 2012, hvor man indførte den eksplicitte målsætning om 2 procent inflation.
Ændringen kommer efter et par år med grundige overvejelser, hvor man har evalueret det nuværende pengepolitiske set up og erfaringerne fra finanskrisen og perioden derefter.
Federal Reserve forpligter sig nu til at lade inflationen stige til over 2 procent som modsvar på en periode med lav inflation, så den – i gennemsnit – bliver 2 procent. Det er en diskret justering i forhold til den gamle politik, der, udover fuld beskæftigelse, sigtede mod, at inflationen skulle være præcis 2 procent – hverken højere eller lavere.
Negative renter er ikke Federal Reserve’s kop te, hvilket betyder, at den nedre grænse for realrenten er minus 2 procent under den nuværende pengepolitiske målsætning. Da Federal Reserve nu lover at tillade inflation på over 2 procent i en periode, kan realrenten pludselig falde længere ned. Det kræver dog, at husholdninger, virksomheder, markedsdeltagere med flere, køber den præmis og indregner det i deres forventninger til inflationen.
Det kan sagtens tage tid, men jeg tror det vil lykkes, da Federal Reserve før har haft succes med lignende politikændringer. I efteråret 2012 forpligtede man sig til at fortsætte kvantitative lempelser indtil ledigheden var faldet tilbage. Det er i bund og grund en lignende øvelse man kaster sig ud i nu – blot med fokus på inflationen fremfor ledigheden.
Udviklingen på de finansielle markeder siden torsdag indikerer, at investorerne køber løftet om højere inflation. Realrenterne falder, inflationsforventningerne stiger, rentekurven er stejlet og dollaren er faldet til det laveste niveau siden 2018 – en reaktion helt efter bogen. Jeg vil ikke være overrasket, hvis dollaren falder til under 6,10kr inden årets udgang.
Det bliver ekstra vigtigt at følge kommunikationen fra Federal Reserve den kommende tid. Første holdepunkt bliver det pengepolitiske møde den 16. september, hvor man meget vel kan melde flere detaljer ud om det pengepolitiske skifte. Det handler om klarhed og om at vinde troværdighed i markedet omkring den nye politik.
Endelig, så bør det her også give anledning til øget optimisme om den amerikanske økonomis muligheder for at slippe hurtigere ud af krisen end ellers. Det løser naturligvis ikke de sundhedsmæssige udfordringer forbundet med pandemien. Det gør dog de økonomiske udfordringer nemmere at håndtere.
Læs også: Jens Nærvig Pedersen: Dollaren er den store taber under coronakrisen
Læs også: Økonom: Dansk økonomi bedre gennem første del af krisen – men langt fra godt
Læs også: 8 mulige vinder-aktier: Dette overser den dovne hjerne
